torsdag den 19. februar 2015

Anmeldelse: Blå Spøgelse, Mikkeller

Hvor sur skal man blive på sine omgivelser for at kaste 160,- efter en flaske øl, man ikke egentlig havde nogen intentioner om at købe, men som man i ren frustration over et skuffende øludvalg alligevel kaster i indkøbskurven? Svaret finder man i Salling Aarhus, hvor jeg for nylig erhvervede mig denne flaske.
 
Jeg er surølsnovice, og har derfor ingen egentlig anelse om, hvad det er, jeg har købt. Man kan selvfølgelig bladre lidt i salgsteksten..

Blå Spøgelse, paving the way with its blueberry and oak barrel action, will knock you right off your feet

Egetøndeaction? Er det ikke sådan mere vovehals-på-vej-ned-af-Niagara-agtigt? Og blåbæraction? Hvis ikke det er dårligt børnetv med håndvåben, så lyder det mest af alt som en afart af japansk nicheporno, hvor nøgne mennesker og blåbær, udfører en mere intim variant af det man engang årligt gør med tomater i Buñol.

Måske salgsteksten alligevel ikke er det rigtige sted at blive klogere, måske skulle man smutte forbi Ratebeer, og se, hvad de ølkyndige har at sige:

Rød skum hvid kort Bær sten eddike træ salt Bitter lidt sur moderate Blød tør

Njah, måske længere nede af listen..

Poured alight yellow color ale..

Nej!

Spørger man mig, nu hvor alle andre har fejlet, så er øllet i mit glas en lilla omgang med et meget nysseligt lyserødt skum. Man bliver på ingen måde væltet omkuld af øllet, og det er, når det gælder surøl og mig, en god ting. Indtrykket, der efterlades, er en rundet øl, hvor der er en god balance mellem det sure og øllets overvældende fylde. Alligevel famler jeg rundt for at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om det her Blå Spøgelse. Jeg synes, det er interessant, nok mere end jeg synes, det er godt. Jeg vil gerne vide mere om emnet, og smage endnu flere øl fra feltet, men om det nogensinde helt bliver mig er nok tvivlsomt. En generel betragtning, der ikke stikker til Blå Spøgelse, som jeg så absolut synes hører til blandt de bedste ”sours” som jeg har smagt, men mere dækker over et landskab, hvor jeg er meget langt hjemmefra.
 
Jeg kunne forsøge at skrive mere, men det ville blive så megen steppen rundt på stedet, at mine gummistøvler bare ville sidde mere og mere fast i mudderet, så jeg vil nøjes med at konkludere, at skal man starte et sted med ”sours” så er Blå Spøgelse et godt valg.