Bryggeri: Jacobsen
Alkohol: 7,5%
Beskrivelse: Jacobsens kaffe-mint Stout er i afdelingen for så skæve smagssammensætninger, at det ville virke trodsigt, hvis man ikke blev nysgerrig efter at smage den. Det vejledende prisskilt på en hundredekrone har dog givet nysgerrigheden så meget modspil, at nysgerrigheden ikke blev indfriet, men da den lokale Bilka hev prisen ned på mere spiselige 59,95,- slog jeg til i et anfald af forbigående forhåbninger.
Kaffen i øllet stammer fra Riccos Kaffebar, der så vidt jeg kan forstå holder til i de samme bygninger som Jacobsen, så det har været let for Jacobsen at finde frem til dem, til gengæld er det svært at finde kaffen i Jacobsens Coffee Mint Stout. Halvvejs igennem øllen begynder den at dukke frem i stød, sådan: now you see it, now you don’t agtigt. Jeg mistænker, at det er minten, der overdøver kaffen. Minten smager mest i retning af jern og blod, og ender mere som et irritationsmoment end en klar note. Undervejs synes jeg også at kunne smage portvin, muligvis et udslag af mintens jern/blod-smag.
Det hele er dog pakket ind i en indbydende blød karbonering tilsat en lækkert fyldig øl, der heldigvis ikke smager så sødt som den dufter. Så selvom smagen til tider virker som noget rod, så er det en anstændig hyggeøl, som man kan koble hjernen fra til og skylle ned uden de store problemer. Havde jeg ikke vist, hvad den kostede og fået den fulde pris at vide undervejs, er jeg dog sikker på, at jeg havde fået den galt i halsen.

Indkøbt: Bilka (70cl, 60,-)
Karakter: 7