Tilbage i april sendte Ikast Mikrobryg 234 flasker fadlagret Stout på markedet. Øllet havde forinden tilbragt noget tid på et rugwhiskyfad fra Stauning Whisky, og var siden blevet flasket på 70cl flasker med champagneprop. Bortset fra en uheldig stavefejl på flaskens etiket, så tog den samlede pakke med stor flaske, champagneprop og materede røde etiketter sig kongeligt godt ud.
Ikast Mikrobryg havde valgt, at smide en Stout på 6,6% på fadet. Noget der udløste en bekymret trækning i min ene mundvig, da jeg et par gange har oplevet øl uden den store pondus blive overmatchet af fadets prægning. Så galt skulle det dog ikke gå, snarere tværtom, for øllets fadpræg træder aldrig rigtigt igennem.
I punktform er Ikast Mikrobrygs Oak Whisky Stout en øl, der har noter af sød lakrids, chokolade og med en mild, rund røg i eftersmagen. Karboneringen er intens, men boblerne er bløde, så der går intet tabt der. Alt balancerer i Oak Whisky Stout. Det er en øl, hvor alle kan være med og hvor stemplet dessertøl synes velplaceret. Fadpræget bliver i praksis synlig i form af en meget klar trækarakter, der rundes mere og mere af i takt med at øllet får lov til at stå. Det får også røgen til at træde længere frem. Ikke at der skrues op for røgen, men den fylder mere i takt med at indtrykket fra træet træder i baggrunden.
Jeg ville sådan ønske, fadlagringen havde givet øllet noget mere og tror da også, at længere tid på fadet ville have kunnet give et større afkast på smagskontoen. Men! Det handler selvfølgelig også om, hvad man ønsker at opnå med øllet. Slutproduktet er blevet en øl i balance, der burde tiltale de fleste. Personlige præferencer uanfægtet, så er det faktisk virkelig, virkelig godt gået.