onsdag den 1. juni 2016

Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster

I sidste uge stillede Jeppe Jarnit-Bjergsøe spørgsmålet om tiden var løbet fra Danske Ølentusiaster. Opslaget blev delt på Stovts Facebookside, og der kom en del input til emnet. Siden har såvel spørgsmål som svar rumlet i hovedet på mig: For er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster? 

Jeg er ikke medlem af Danske Ølentusiaster (DØE), og det har jeg heller aldrig været, for jeg ser intet, der for mig kan retfærdiggøre den udgift et medlemskab er. DØE har eksisteret i cirka 18 år, og har uden tvivl bidraget meget til udviklingen af ølkulturen herhjemme, men når jeg ser på DØE anno 2016, så ser jeg en forening, der ikke synes, at rokke sig ud af stedet. 

Da specialøllene begyndte at flyde herhjemme, var det i høj grad det belgiske og det tyske, der var tilgængeligt. Siden er der sket meget, men det synes jeg ikke man kan se hos DØE. En af mine klareste fordomme om DØE er, at man ikke har fulgt med udviklingen i forhold til, hvad markedet tilbyder og hvor mange øldrikkeres præferencer ligger i dag. Det man dyrker er bagudstræbende, man accepterer, for at dække bredt, det middelmådige og man er endt i en status quo, der nærmest virker ekskluderende i forhold til dem, der vil andet og mere. 
For nylig viste TV-Syd et klip fra DØE i Horsens, der holdt en trappist-ølsmagnning. Her så man en flok herrer med en gennemsnitsalder et stykke over min, der sad og søbede den og det joviale aspekt af øllet, som pinedød synes, at skulle være udgangspunktet i det meste øljournalistik var gennemtrængende og vi lærte at ”kendere vil gå så langt som til at kalde det her verdens bedste øl”.

Et lidt over to minutter langt, næsten perfekt eksempel på mine fordomme omkring DØE, men også et af problemerne med DØE. Nemlig at de er øllets talsmænd i Danmark, og nej, jeg kan ikke svare på hvor pressen ellers skulle gå hen, og nej det er ikke Danske Ølentusiasters skyld, at pressen kommer til dem, men når man som ølforbruger synes, at deres budskab er forfejlet, så er det svært ikke at bekymre sig på deres pressemonopol. 

Pressedelen fraregnet, så kunne al den ovenstående kritik også være ligegyldig, hvis DØE var en klub, hvor man mødtes og drak øl. Men første linje i DØEs beskrivelse af DØE lyder: ” Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation”. Det forpligter! 

Jeg ser intet, der retfærdiggør, at DØE kalder sig en forbrugerorganisation. Jeg ser ingen kritisk presse fra DØE, og jeg mindes ikke at have læst artikler med kritisk fokus i Ølentusiasten (returpant fraregnet). Der er rigeligt med emner at tage op, men det sker ikke. Jeg travede igennem marts og april måned på DØEs Facebookside og så ikke en eneste nyhed med kritisk indhold, eller oplæg til en eneste debat. Indholdet er en blanding af videreformidling af nyheder og ligegyldigheder. 

Det virker på mig som om DØE ikke tør tage et opgør, der kan risikere at støde bryggerierne. Som et eksempel: Der er bryggerier derude, der har sendt mange øl på markedet, der er overkarbonerede, der er bryggerier derude, der har haft en slagside af inficerede øl. Hvorfor tør man ikke råbe vagt i gevær og sige: Kære medlemmer, disse bryggerier gør det ikke godt nok, og kære bryggerier: Hvordan kan i være bekendt, at sende produkter på markedet, der ikke er gode nok? 

Min mistanke er, at man er så afhængig af bryggerierne til smagninger og Ølfestivalen, at man ikke tør risikere noget. Den slags er okay i en ølklub, men er man en forbrugerorganisation så forpligter det. For det kan til tider være svært at lure om DØE tjener sine egne eller forbrugernes interesse. Eksempelvis ser jeg ikke Copenhagen Beer Celebration eller nyheden om Fermentoren’s Flying Circus omtalt nogle steder på DØEs Facebookside. Er det et tilfælde, eller er det for at beskytte DØEs eget produkt Ølfestivalen? 

Når jeg ser på, hvad DØE sender ud, så synes jeg ikke, at de tjener øllets sag. Der er en klar slagside i retning af de mellemstore bryggerier, vækstlaget og udviklingen dyrkes ikke nok og man fejler totalt som forbrugerorganisation. Som organisation virker DØE til at trænge til en gennemtrængende modernisering og finde ud af, hvad de synes deres rolle skal være. 

Set udefra er DØE en gammelmandsklub, der ikke evner at forny sig. Og det kan snildt være det problem, der bider sig selv i halen, at netop fordi DØE har et støvet image, så har de mere moderne ølforbrugere ingen interesse i at melde sig ind og rykke foreningen i en anden retning. Hvilket både er trist og et problem. 

Jeg tror, at DØE skal til at arbejde hårdt på, at finde ud af hvordan de vil træde ind i nutiden, og så synes jeg, at DØE enten skal holde op med at kalde sig en forbrugerorganisation, eller begynde at tage det ansvar, der følger med det ord.