torsdag den 22. september 2016

Poesibogen: Nikolaj Grundtvig, Finsmager

Det er ikke fordi det er øl, der fylder mest på Finsmager, men når man følger Nikolaj Grundtvigs portvinsblog på flere kanaler, så opdager man, at han også har fået smag for øl. Det var grundlag nok til at spørge om han ville bidrage til Poesibogen. Vi stiller om...

Hvad er din yndlingsøl? 
Pyha! Det er jo noget der skifter hele tiden. Det er meget anerledes end den verden jeg normalt bevæger mig i. Jeg har en klar liste over Portvine som jeg til hver en tid gerne ville have liggende i min kælder, hvis økonomien tillod det. Min økonomi kunne sagtens tillade mig, at have en helvedes masse Limfjordsporter på køl, men på en eller anden måde er det sjovere at gå videre til den næste. Der er dog øl, som jeg skal have fat på igen, når der er mulighed for det og jeg tænker der her må være tale om yndlingsøl. Todd The Axeman fra Amager Bryghus er klart en øl, der slog benene væk under mig da jeg fik den første gang. Jeg var endnu mere imponeret anden gang. Kindred Spirits Lactose IPA fra Alefarm er en anden øl, som ligger højt på min liste. Det er fascinerende, at en øl kan dufte og smage af tropiske frugter uden at det er med på ingredienslisten. Portvin kan også smage og dufte af alskens ting, men humle, der kan få øl til at smage tropisk, er tæt på sort magi. Jeg er stadig på vej ind i det mørke øls verden, men indtil videre har Limfjordsporteren overrasket mig positivt. 

Hvad er din yndlingsøltype? 
Lige nu er det IPA og Pale Ales generelt. Det er lidt kedeligt, men jeg er ny i gamet med det seriøse ølnørderi. Da det er IPA, jeg først har kastet min kærlighed på, holder jeg mig indenfor genren, til jeg har en fornemmelse af, hvad der er skidt og kanel. Jeg føler jeg er på vej derhen. Jeg ved, at der ikke er en facitliste, men jeg vil gerne danne mig en klar mening om, hvad der er en god IPA i mine øjne. Det er tydeligt, at mange kan brygge en IPA, der følger bogen og er god at drikke. Jeg leder efter en tand mere kompleksitet og karakter. Det er ikke nemt at brygge en øl man aldrig glemmer. I portvinens verden føler jeg, at der findes mange vine der er uforglemmelige, men portvinens verden er også en helt anden. Mange af skaberne bag vinene når aldrig at drikke deres vine når de er på deres højeste, de dør med andre ord før vinen. Det er store sager. Brygningens kunst skal man heller ikke fornægte, men man kæmper med mange voldsomme faktorer når man arbejder med portvin, hvor tid er en af dem. Jeg synes faktisk de mørke Stout typer var for voldsomme i starten, men jeg har fået smagt nogle flere og det er en øltype, der vinder jo mere man smager. Sure øl kræver stadig tilvænning og Saison øl er jeg ikke helt klog på endnu. Det virker til, at være en øltype med et forskelligartet output. De belgiske øl drak jeg i mine teenageår og jeg husker mange af dem som værende meget voldsomme. Jeg ved mange elsker dem og jeg bliver formentlig klar til dem med tiden. Jeg smagte en enkelt trippel her i weekenden og den vakte min interesse, så det kan være det skal prøves af. 

Hvor køber du dine øl? 
Indtil videre har det været i Odenses butikker som tæller HJ Hansen, Vinens Verden og Vinoble. Har købt en enkelt gang på Mikkellers webshop. 

Hvad er din største øloplevelse? 
Det må nok siges at være ovennævnte IPA. Selvom den måske i nogle øjne er ordinær, så blev jeg også blæst om kuld, da jeg smagte Proper Job fra St Austell på flaske. Den var frisk og læskende, men også bitter. Den føles anderledes selvom den på papiret er som de andre. Jeg har senere prøvet den på cask og her blev jeg skuffet. Jeg tror måske det handler om, at jeg ikke er klar til denne type øl. Ellers er de største øloplevelser opstået, når jeg har fået den rigtige øl på det helt rigtige tidspunkt. Ligesom med andre drikke så bliver en øl bedre, hvis man lige præcis trænger til den og har et godt moment samtidig. Det er måske også derfor, jeg pludselig syntes gevaldigt godt om Coors Light da jeg var på ferie i Florida. Læskende øl, der er tæt på vand, passede fint til den tropiske hede. På den måde har jeg fået et nostalgisk syn på denne øltype, fordi den minder mig om min tur til USA. Det er ikke magisk at drikke en Coors Light i Danmark. Jeg skal til Florida igen næste år, og der har jeg en tur til Cigar City Brewing på tegnebrættet. Der skal noget bedre ølkultur til næste gange, selvom der nok ryger nogle kalorielette øl indenbords uanset. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Øl er en stor del af dansk kultur og alle har et forhold til øl. Hvor mange synes, at vin er snobbet og fint, så anses øl som noget jordnært. En god øl kan give en god oplevelse og give maden det sidste pift. Øl dækker virkelig også over meget. Der findes ikke mange drikke, der kan slippe afsted med at smage tæt på hvidvin eller kirsebærsaft og samtidig smage fuldstændig anderledes i dennes “originale” form. Selvom vin også har mange facetter så synes jeg øllet er mere ekstremt. Der er noget velkendt og kammeratligt over en øl. Øl er hyggeligt og alle kan forholde sig til det om de kan lide det eller ej. I forhold til vin har øl også meget mere ironi og man tør at gøre mere sindsyge ting med øl. Man skal bare kigge på Omnipollos Facebook. Lige for øjeblikket forsøger de sig med at smide friturestegt kagedej i deres urt. Jeg synes dog tit disse skøre forsøg lyder sjovere end de måske er når man smager, men det stadig fedt at de flytter grænsen mere og mere.