Det var en nyklassiker af de større, der kom i spil da vi
for nyligt hev Evil Twins Imperial Biscotti Break op af kælderen i en
2013-udgave og satte den i stævne med 2016 udgaven af samme øl. Lad det være
sagt med det samme: Imperial Biscotti Break er en øl, hvis succes jeg forstår
nul, niks og nada af. Den er skræmmende sød og tæt på umulig at tygge sig
igennem. Det er en øl af den slags, hvor jeg mistænker at ingen rigtigt har
lyst til at indtage rollen som drengen, der peger og siger, at kejseren ikke har
tøj på. 2016-udgaven er så intenst sød, at det nærmer sig det harske. Sødmen
har følgeskab af en frugtig eftersmag med et diskret syrligt bid. Duften er fed
og vaniljetonet, og meget ulig hvordan det plejer at være når man spiller
forskellige årgange øl op mod hinanden, så er det den yngste af de to øl, der
har den mest intense duft. 2013-udgaven vinder på at være falmet og dermed
ramme knap så meget op i de røde felter på smagsbarometeret. Jeg havde virkelig
set frem til denne smagning, men står fuldstændig af på Imperial Biscotti
Break. Vi drak Imperial Doughnut Break ved samme lejlighed, og den gik
forholdsvis rent hjem. Men det her..
fuck this shit.