King of Kentucky er lige gået. På dato forstås. Tidslinjen for dens levetid havde et slutpunkt, der hed maj 2019 og lige viser klokken midtvejs i juni 2019. Fem års levetid var den blevet sat til, og bedømt på dagen for dens indtagelse, der kunne man fint skrive mindst holdbar til – og så glæde sig over, at det ikke længere hedder bedst før. For peaket, det har den gjort.
Forhåbningerne var egentlig intakte da jeg hev flasken med op fra kælderen. Etiketten lignede efter nærkontakt med nogle kapsler noget gammelt og slidt, men hvor slidt King of Kentucky stod stadig hen i det uvisse. Jeg drak senest King of Kentucky tilbage i april 2017, hvor den var tæt på den perfekte kælderølsoplevelse. Det er den ikke mere. Dengang var alt i balance, og som sådan fejlede balancen ikke noget i King of Kentucky anno 2019 – den virkede bare hurtigt livstræt og mæt af dage.
Duften havde travlt med at komme af flasken da kapslen blev taget af. Det er vinøst, boozy og sødt – da øllet et halvt minut senere stod i glasset er der nærmest intet til næseborene. Boblerne i glasset havde også travlt med at komme væk. Det prikkede kun symbolsk i ganen – that’s was that.
Indtrykkene fra de første tåre fra glasset er en fortættet smag – øllet smager skarpt ristet, men uden bitterhed, der er tydelig alkohol, men den bider ikke. Eftersmagen er de ristede noter blandet med blød chokolade, der bliver hængende i det uendelige. Indtil her er alt ganske tilforladeligt. Det er ikke den mesterlige oplevelse fra for 2 år siden, men det er stadig godt selskab til en lørdag aften.
Oplevelsen døde desværre ud. Det virker til at øllen falder fra hinanden i takt med at den får lov til at stå. Indenfor et kvarter virkede den flad, tynd og vandet. Jeg har hørt om ældre vine, der skal drikkes øjeblikkeligt efter åbning fordi de oxiderer på ingen tid. Jeg ved det ikke, men tænker om denne oplevelse kunne være i familie med det? Der er i hvert fald en verden til forskel på øllen ved åbning og så et kvarter senere.
King of Kentucky var en af de helt store oplevelser, da jeg fik den for 2 år siden. I denne omgang var den reduceret til et kvarters okay selskab før den valgte at dø mellem hænderne på mig. Sådan kan det (desværre) gå.