Der er så fandens mange ting i livet, der tager tid. Det tager små to timer at lave en anstændig lasagne fra bunden, det tager lidt over en halv time at køre til Svendborg, og så er der det lille mirakel, der hedder King of Kentucky, som det for min part har taget små tre år og en tur op og ned af trappen, at skabe nede i kælderen. Bevares, Amager Bryghus har da helt sikkert lagt nogle flere timer i brygget, og måneder på fade, men indsatsen her i huset har været minimal, om end tidskrævende.
King of Kentucky er en 11% Bourbon barrel aged Imperial Stout. Brygget med mindre humle for at gøre den fadlagringsegnet, og sluppet fri uden fadlagring under navnet Lustfinger. Den så dagens lys i 2014, og jeg købte mine flasker af den på Amager Bryghus på dagen, hvor Todd the Axe Man blev brygget første gang. Jeg husker den som heftig og voldsomt opskruet på flere af smagsparametrene, og ud af de tre flasker jeg købte, røg de to i kælderen, hvilket jeg skylder mig selv stor tak for.
Tre år i kælderen har gjort, hvad lagring skal gøre. King of Kentucky er et skoleeksempel på, hvorfor det kan betale sig at gemme øl væk for først at finde det frem igen år senere. Som King of Kentucky er nu, der er den en af de største og mest positive øloplevelser længe.
Det er en sublimt afbalanceret øl, der stadig lever i karboneringen, men som har fået taget alt hidsigt ud af sig. Boblerne er bløde, men absolut tilstedeværende, smagen har noter af vaniljesødme og træ, med rosin og alkohol som de mere dominerende smagsindtryk, men i balance. Alkoholen udligner sødmen, rosinerne giver lidt kant til træet og resultatet er mesterligt.
Det er en øl af den slags, hvor tiden bremser ned og alt overgår til slowmotion. Stress, forpligtigelser og al verdens elendighed er kortvarigt væk, der er kun ét nu, hvor alt kredser om King of Kentucky. Det er jättebra, det er zen på flaske, det er en chant i glasset og det er så freaking fucking godt som alverdens hypemænd vil gøre alle de limited releases ølverdenen synes at blive fodret med i en endeløs strøm til. Bortset fra - det her er the real deal!
King of Kentucky peaker nu, alligevel melder spørgsmålet sig om den anden flaske i kælderen skal op nu, eller leve dernede lidt længere. Skal nysgerrigheden vinde over den sunde fornuft, eller skal jeg byde mig selv på endnu en sublim oplevelse indenfor snart?