I en ikke alt for fjern fortid faldt jeg i snak med den ølansvarlige i en af de lokale vinbutikker. Talen faldt på, at han havde besluttet sig for, at ændre sammensætningen af øludvalget, da det ganske enkelt ikke længere gav økonomisk mening at købe ind for at servicere ølnørderne.
En interessant og umiddelbar lidt trist udvikling, men jeg skal ikke spille hellig. De fleste af mine ølindkøb foregår efterhånden på nettet og de lokale vinbutikker er i højere grad reduceret til et hurtigt quickfixindkøb, hvis weekenden uventet er kommet tættere på end GLS kan nå at levere.
Det betyder så umiddelbart færre lokale indkøb af øl fra mig, men omvendt helt sikkert en bedre bundlinje for butikken, der bedre kan servicere de kunder, der blot ønsker ”godt øl” med et for dem bedre, men fra et ølnørdet synspunkt sikkert kedeligere udvalg.
Igennem det seneste stykke tid er det muligt at bestille online fra flere og flere bryggerier, samtidig med at flere og flere bryggerier åbner deres egne barer. Senest er Åben hoppet med på vognen med bar i eget navn, og i foråret sprang Amager Bryghus med på vognen og fik deres eget taproom, og nu har de så fået ét til – og selvom Amager Bryghus ikke tilbyder salg af deres øl online, så har bryggeriets øludsalg også udvidet deres åbningstid markant og der kan nu købes øl på bryggeriet 6 dage om ugen, hvor det tidligere kun var én (mener jeg, skyd mig gerne, hvis jeg tager fejl). Samtidigt åbner flere og flere bryggerier egne webshops, så deres øl er tilgængelige for de potentielle købere. Intet ondt i det, jeg tror bryggerierne lever i en økonomisk virkelig, hvor det kan være nødvendigt at skabe sine egne salgskanaler.
Alt det ovenstående handler dels om profilering og dels om at gøre sine varer tilgængelige for kunderne. I et stramt marked, der sikrer man med etablering af egen bar også en salgskanal, der fast har bryggeriets øl på hanerne og samtidigt synliggør ens varemærke for omverdenen. Ligesom man med egen webshop i mindre grad er afhængig af et forhandlernetværk. Og igen, intet ondt i det.
Samtidig vælter der stadigt flere ølnyheder ind over grænserne, der udbydes i både inden og udenlandske netbutikker, hvor friskhed og nyhedsværdi i høj grad er et salgsparameter. Og øl skal jo drikkes frisk – eller i hvert fald først, så jeg tror mange i det ølnørdede segment slår til når de nye muligheder byder sig til på de virtuelle hylder, i stedet for at kredse som katte om den varme grød hos den lokale ølhandler i håb om at flaskerne på ønskesedlen skulle dukke op der. Altså, det gider jeg da heller ikke selv at gøre, hvis jeg kan klare det med et par klik i stedet.
Og hvorfor skulle de lokale specialforretninger så gide tage det ind? Tidligere tiders debat har gået på, hvor svært det har for bryggerierne at få hyldeplads. Hvis den nævnte vinbutiks ændrede fokus bliver en del af en tendens (som måske allerede udspiller sig, for hvor tit er man ikke trådt ind i en vinbutik, hvor udvalget i ølsektionen skriger, at afdelingen er der nød mere end lyst), ja så står vi i en situation, hvor hele problematikken om, hvor svært det er at få hyldeplads, begynder at bide sig selv i halen. Den samme problematik kan vel nogenlunde overføres til den svære adgang til hanerne rundt omkring?
Bryggerierne skal handle på, at det er svært marked at navigere i – og ved at de handler, gør de sig selv mindre attraktive for markedet. Det er et paradoks af den slags, der på handelsskoledansk rummer noget, der hedder en cost/benefit-analyse.