Hva’ så bagefter? Det sidder jeg lige nu og tænker for mig selv, alt imens jeg kigger på den kasse Wildflower IPA jeg lige har hentet fra den nærmeste pakkeshop. Købt på et sonderangebot til 420 kroner inklusive fragt. Til trods for, at jeg har fjernet et væld af bryggerier og ølbutikker fra mit Facebookfeed, så synes det i disse dage alligevel oversvømmet af fristelser og gode tilbud.
Friske øl falbydes til tilbudspriser, det er svært at sige nej til. Og i en tone, der langsomt, men sikkert synes mere og mere desperat. Måske flasket øl, der i en normal verden havde fået en skæbne som fadøl. Måske dåseøl, der skulle have været ud og set verden, men nu er havnet på hjemmemarkedet. Men helt sikkert øl, der skal omsættes, hvis bryggerierne skal have noget at betale deres omkostninger med.
Men hva’ så bagefter? Jeg kommer ikke til at upgrade mit drikkeri under krisen i et forsøg på at holde den danske bryggeribranche flydende. Det er det de færreste, der gør – faktisk er ølforbruget faldet med 40%, hvis man skal tro medierne. Til gengæld tror jeg, at der er flere, der køber til forråd af de øl, der sælges billigt for tiden. Øl, der også står i køleskabene rundt omkring når krisetågen forhåbentligt snart letter.
Og hva’ så? Når verden så genåbner, så er behovet for ølindkøb for deres vedkommende dækket ind et stykke ud i fremtiden. Og deres manglende behov for nye øl vil i en eller anden grad betyde at krisen forlænges yderligere som et langt, sejtrukkent plasterafriv, der langsomt løfter og løsner, men hår for hår trækker pinen i langdrag.
Drik dansk bliver der hashtagget, men rundt om i verden lyder jungletrommerne som et ekko, at der også dér skal drikkes lokalt. Så jo, vi rykker tættere på vores egne bryggerier, men det gør resten af verden også, og så er vi lige vidt. Vi støtter vores bryggerier, de støtter deres bryggerier og bundlinjen forbliver i den samme røde elendighed. Det kan ingen fikse hashtags ændre på.
Hva’ så når fadølshanerne genåbner? Så er vi nået frem til bedre tider! Heldigvis! Men det forsømte bliver ikke indhentet af den grund. Jeg hverken kan eller skal ud og indhente det forsømte fadølsdrikkeri – det er vel de færreste, der fører en livsstil, hvor de skal det. Og økonomien har også fået et ordentligt hak, så er der overhovedet penge til det? Måske, men ikke nok til at indhente det forsømte.
Men hva’ så? Hvad skal du så gøre for at støtte dit foretrukne bryggeri? Jamen, du skal købe deres øl. Også til tilbudspris, for de mangler pengene her og nu. Og du skal købe deres øl, når prisen igen ryger tilbage på førprisen. Og hva’ ellers? Så skal du krydse dine fingre for, at der kommer til at blæse milde vinde og skyfrie himler ind over Danmark sommeren lang, så ølforbruget holder et højt niveau. Og hva’ mere? Så skal du indstille dig på at sige farvel til nogle bryggerier. For i et i forvejen presset marked, der kommer det her til at få konsekvenser.
Der bliver ikke til en happy ending for alle i denne historie. Så herfra skal der lyde en opfordring til, at du køber øl med hjertet, og støtter dem, du også gerne vil kunne støtte i årene, der kommer. De har brug for det både nu og i tiden frem.