Det er et par år siden, at less lige pludselig blev more. Lige pludselig skulle man som øldrikker forholde sig til begreber som session og session strength, og den tilhørende diskussion om, hvad session egentlig dækkede over.
I det skjulte er jeg sikker på, at både værtshusejerne og bryggerierne klappede i deres hænder, for session-øl med deres lavere styrke betød også, at øldrikkerne kunne nå at få flere øl igennem deres hænder og svælg før virkningen sparkede ind. Flere øl = flere penge.
Som øldrikker var der heller ingen grund til at klage, der kom flere gode bud på markedet – og det var da egentlig en lettelse ikke at skulle føle sig påvirket efter bare to øl.
Less synes dog ikke at være more mere.
Efterhånden er det ved at være mere reglen end undtagelsen, at Imperial Stouts tikker ind omkring de 12 %. Hvor de dengang, da session-bølgen begyndte at rulle lå endog nogle procentpoint lavere.
Double-IPAerne synes også over de senere år, at få mere og mere fat i øldrikkerne. Og når man som jeg, engang imellem sidder og løber indholdet af diverse online ølbutikker igennem, så er det også meget tydeligt, at Triple-IPA efterhånden er ved at være en ting, sådan for alvor.
Også Gose, selvom den vel stadig er en nicheøl, synes at have fået et hak opad i styrke, hvor de for nogle år siden typisk lå på fire komma noget procenter, så synes de fleste af dem efterhånden, at blive brygget til at lande omkring de seks-syv procent.
Mere er altså ved at blive mere igen.
Jeg har ingen entydig konklusion. Øl bevæger sig som så meget andet i bølger. Varianter, tilsætninger, humler m.m. kommer og går. Det vi drikker i dag, er ikke nødvendigvis det vi drikker om et år. Enkelte øl rammer noget rigtigt, og bliver hængende, mange andre bliver sendt på markedet, dels for at fodre nyhedshungeren, men også for enten at hægte sig på en igangværende bølge, eller måske starte den næste.
Selv vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg synes tidens typiske Imperial Stouts er nogle stygge, søde størrelser. Og jeg tror, at det er den sødme, der nu siver ud og forurener IPA-genren. Der er en målgruppe derude, der (sagt i al kærlighed) åbenbart helst vil tygge deres øl.
Sådan vil det være indtil den næste bølge ruller ind, så må vi se, hvad den bringer med sig.