Jeg blev for halvanden måneds tid siden ringet op af en journalist fra DR, der var ved at skrive en artikel om unges drikkevaner gennem tiderne. Der var han stødt på begrebet hard seltzer – og i den forbindelse, på den klumme jeg skrev om emnet tidligere på året.
Det blev til tyve minutters snak, der selvom jeg blev ringet op for at give nogle svar, efterlod mig med nogle spørgsmål om, hvordan øl skal introduceres til en ny generation af forbrugere i dag.
”De unge har det sgu for nemt i dag” kan jeg høre min indre, gamle, sure mand mumle.
Hvor jeg og sikkert også andre, pligtskyldigt har siddet og arbejdet sig igennem en øl på teenageværelset uden anden nydelse end effekten, der har de unge det sgu nemt i dag. Jeg ved godt, at mange helt utvivlsomt lærer at drikke øl hurtigere end jeg gjorde (jeg var vist 22 år før jeg syntes, at det smagte tilforladeligt), men jeg tror, at for de fleste, der har øl været en acquired taste, der først sad i skabet efter nogle forsøg.
Spørgsmålet er, hvor mange, der går den vej i dag?
Jeg tænker, at svaret er: færre end der tidligere var!
Hvad betyder det så på den lange bane? Betyder det noget? Hopper forbrugerne ikke bare på øllet senere?
Det er desværre ingen naturlov, at folk skal kunne lide øl – og med tanke på, hvor meget bredere udvalget af alkoholiske drikke er i dag i forhold til eksempelvis for bare tyve år siden, der kommer det til at koste øldrikkere. Ganske enkelt, fordi fremtidens forbrugere tager deres alkoholiske barneskridt i selskab med noget andet end øl.
Faktisk vil jeg vove den påstand, at vi i ølverdenen er begyndt at se de første tegn på, at det er nye tider.
Jeg kan ikke lade være med at tænke tanken, at fremgangen i Double IPA, Triple IPA, Pastry Stout og sikkert også andre stilarter med masser af sødme, er båret af en generation, der er vokset op på breezers og andet sukkervand.
Så er spørgsmålet, hvor længe går der før kurven knækker, eller hvor længe den stigende interesse for ”specialøl” kan opveje manglen på nytilkomne øldrikkere.
Desværre mistænker jeg, at svaret er: ikke for evigt!
Og hvad gør man så?