Er Cody kodyl? Det spørgsmål har for mit vedkommende stået ubesvaret hen siden Amager Bryghus lancerede Cody the Crooked Cop tilbage i første halvår 2017. Cody er, hvis du ikke kender ham – en Old Ale på 10 %, der senere dukkede op i en fadlagret udgave under navnet Patrizio the Persuasive Peacemaker. Så vidt erindres, så gemmer Patrizio sig stadig i kælderen.
Der står Brettanomyces på ingredienslisten. Det sure trak da også i næsehårene, da jeg under de indledende øvelser satte snuden tæt på glasset. Sort og surt går i min bog ikke ofte elegant hånd i hånd. Ret beset er Cody the Crooked Cop heller ikke sort, men en mørk bastardfarve af ubestemmelig herkomst. Den er ved første indtryk dog renset for den sødme, der jævnfør ovenstående udsagn er det, jeg ikke synes passer med det sure.
Første indtryk er skarpt, intenst, surt og alligevel blødt. Vedholdende i smagen, med et godt fundament lagt af malten, og så det sure, der smælder som en pisk over det grundlag øllen er bygget på.
Det er godt. Virkelig godt, men også overraskende godt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men ikke det her.
Cody the Crooked Cop er en voksenøl! Her lefles der ikke for noget eller nogen. Det er en øl, der kræver tid. Foreløbig har den fået fire et halvt år i kælderen, men også i glasset tager den tid. For det er ikke en øl du bare lægger nakken tilbage og hamrer ned. Bevidst eller ubevidst, så er det en øl du ender med at dvæle ved. Der bliver ved med at dukke små sjove detaljer op, og eftersmager hænger ved i tæt på det uendelige.
Jeg føler mig taget med bukserne nede, for mine forventninger var ikke de store. Men tilbage står en tom flaske Cody the Crooked Cop, der har vist sig som 2021’s nok mest intense øloplevelse – og den bedste kælderoplevelse i flere år. Hvor ville jeg dog ønske, at der gemte sig flere flasker af den dernede. Det gør der ikke, men Patrizio the Persuasive Peacemaker må næsten være der et sted – og den skal hentes op meget, meget snart.