Det følgende er nok mere en kærlighedserklæring og en stribe livsbetragtninger, end det er egentlig ølrelateret, men ordene tager deres afsæt foran min lokale ølbutik – så her er vi.
Jeg har efterhånden siddet på bænken foran Dinøl.dk en del gange. Jeg har fotograferet mit ølindtag dér, jeg har skrevet om det, men jeg har aldrig sat ord på, hvorfor jeg nyder pladsen på bænken så meget.
Det er ikke udsigten, der trækker. For den er sandt at sige ikke det store.
Dinøl.dk er beliggende på et afskåret hjørne, der har givet plads til en parkeringsplads, hvor der kan holde seks biler. Cykelstien er få meter væk, og mennesker til fods, på cykel og i bil glider forbi i en endeløs strøm. Det er med andre ord et hjørne som så mange andre hjørner i så mange andre vejkryds i så mange andre byer.
Men!
Den larm og det liv det giver, giver mig mere end at sidde på værtshus og lytte til et svedlugtende nabobord, der diskuterer noget højlydt, men irrelevant. Jeg elsker stadig at tage på værtshus, men foretrækker i højere og højere grad ydertidspunkterne, hvor tempoet er nede, der er flere borde fri og mere ro på, så der netop er ro til at sidde og betragte livet gennem et glas øl.
På bænken, der er der ro. Og så alligevel. For sidder jeg dér en øls tid en eftermiddag, så når jeg som regel både at hilse på kolleger, naboer og en eller flere forældre fra ungernes institutioner. Selvom jeg skulle have forsvoret nogen sinde at blive det, så er jeg blevet lokal. Det er prisen for, at have boet i det samme kvarter i over 15 år. Lokal, men anonym - som man kan være det i en større by.
Det tager mig mindre end 60 sekunder at gå fra min fordør til Dinøl.dk. Så det kræver ikke mere af mig end en pludselig indskydelse, at gå ned og drikke en øl. Ingen logistik, ingen transport, bare tanken og 20 ledige minutter. Det er så befriende let at passe ind i en kalender, der både rummer kone, børn og job – spisetider, knægtens fodboldtræning og alt det andet, der på forhånd er plottet ind i Mayland-kalenderens tidsrammer.
- Har jeg lyst?
- Ja!
- Kan jeg nå det?
- Ja!
Mere kræver det ikke. Det er uforpligtende, det er afslappet og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg med mine devilish good looks også agerer blikfang for butikken, og dermed sikrer den en omsætning, der i årene frem gør, at jeg kan forblive manden på bænken.