Lad os starte med det praktiske - Maureen the Maverick Moonshiner blev flasket tilbage i 2017, og har siden da levet et stille liv i Stovts kælder. Det er en dobbeltmæsket Russian Imperial Stout, der holder 12 %, og det er en fadlagret udgave af Dario the Dark Don, som jeg indskudt bemærket var virkelig begejstret for – også i årene, der fulgte.
Mens jeg sidder og drikker øllen, dvæler jeg lidt ved alkoholprocenten, tidens gang og tingenes udvikling. I dag ville jeg ikke købe en Imperial Stout på 12 %, fordi jeg ud fra alkoholprocenten ville tolke, at turen gik til sukkerkageland.
Der er nu ikke meget sukkerkageland over Maureen. Når jeg skimter ned over mine noter, så kan jeg se, at jeg har skrevet ”boozy” fire gange. Maureen the Maverick Moonshiner var da også en af de øl, der dér tilbage i 2017 kom på helt friske bourbonfade. Det kan smages i en grad, at det nærmest brænder igennem.
Det boozy og det brændte nipper i eftersmagen, og det er virkelig en hyperpotent øl, der er i glasset. Det skulle den dog nok have været for to år siden. Der er noget med balancen, der ikke helt spiller og der er også lidt vandede tendenser, der måske kan tilskrives brugen af hvede.
Alt det ligger dog bag det brændte og det boozy, der brutalt overtrumfer alle andre noter. Oplevelsen bliver dog alligevel en smule paranoid, der kan tilskrives den gamle læresætning ”mere er ikke nødvendigvis bedre” – i hvert fald når det gælder kælderophold for øl.
En okay oplevelse, der hives hjem på Maureens massive udtryk.