Da Stovt for nylig var forbi kåringen af årets bryggeri, var der i kommentarsporet flere, der antydede en vis lemfældighed når det gjaldt nomineringerne – f.eks. ”Til mit lokale årsmøde fyldte det ca. de 20 sekunder det tog et medlem at foreslå To Øl, og da der ikke var yderligere kommentarer, så blev det jo sådan.”
Derfor trak jeg også på smilebåndet, da jeg på LinkedIn stødte på dette opslag fra Bryggeriforeningen. Fra en nominering til årets bryggeri fra lokalafdeling Djursland til øl-superliga og verdensklasse, der accelererer denne ikke-historie hurtigere end en F1-racer. For en nominering er ikke ensbetydende med så meget andet end at man som bryggeri er blevet nomineret.
Jeg forstår godt, at Randers Bryghus sælger historien (Bemærk venligst: Efter at klummen er blevet bragt, er jeg blevet gjort opmærksom på, at Randers Bryghus ikke er afsender på historien), for en nominering er da absolut positivt – og det er da helt sikkert fantastisk branding af bryggeriet, når den typiske avislæser bladrer forbi opslaget. Set med Jyllands Postens øjne, der er øl sikkert også et ganske fint og let fordøjeligt emne at bringe, hvor læsertallet i forhold til arbejdsindsats er absolut positivt.
At jeg så fniser lidt af behovet for at understrege, at det ikke er lokalafdelingen, der har nomineret Randers Bryghus – det skal du ikke tage dig af. Det er jo rigtigt nok. Om 55 kilometer så er lokalt når vi taler landsdækkende nomineringer – det kan vi altid diskutere.
Jeg er ikke super up-to-date når det gælder bryggeriscenen i og omkring Djursland, men udover Ebeltoft Gaardbryggeri og Myrki, så er der vel også grænser for, hvor mange flere bryggerier, der på de kanter.
Til gengæld forstår jeg ikke, at Bryggeriforeningen viderebringer nyhedsopslaget. De burde vide, at det er en tom nyhed. Set i det lys virker det også underligt, at de vælger at fremhæve ét medlem af foreningen, når nu der er flere medlemmer, der er nomineret. Hvorfor ikke et opslag, der fortæller at de er stolte af de medlemsbryggerier, der er nominerede?
Det her er i bund og grund en ikke-klumme om en ikke-historie, men der en alligevel en morale, der lyder, at bullshitten stadig har det godt og stortrives i og omkring ølbranchen.