I slutningen af november sidste år, der mente Gamma Brewing, at tiden var moden til, at verden skulle møde bryggeriet første fadlagrede øl – Obsequious.
Obsequious er en kaffestout på 11,5 %, der har haft muscovado-sukker i opskriften og som har hygget på bourbonfade i lige over et år. Og navnet – det er lidt svært at forklare kort, men er man obsequious, så er man vist en slesk fedterøvstype.
Rent visuelt, der er Obsequious en af de lækreste øl længe. Etikettens mørke farver spiller max sammen med guldtrykket, og så kan små champagneflasker altså bare noget.
Voksforseglingen er et kapitel for sig selv.
Kære danske ølbranche – kan vi ikke fremadrettet aftale, at hvis I skal have smidt voks på en øl, så ringer I ringer til Gamma og får navnet på deres voksleverandør. Selv den sløve foliekniv på mit tjenerværktøj kunne skære igennem voksen, som var det nogenlunde blødt smør. Voksen smuldrede ikke, knækkede ikke af i flager og var en fryd at arbejde med.
Tilbage er så selve øllen.
På forhånd var der thumbs up til tanken om kaffe og bourbonfade. Til gengæld er muscovado-sukker et af mine røde flag og 11,5 % kunne godt lugte af noget sødt. Det er altså to skridt frem og to skridt tilbage, når vi taler forventninger til Obsequious.
Flasken blev serveret fra køleskabet og fik lige lov til at stå 10 minutter, før der blev taget hul på den. Serveringstemperaturer for mørke øl er der lige så mange holdninger til, som der er øldrikkere.
Jeg foretrækker selv at starte nogenlunde koldt. Så varmer øllen naturligt op, mens jeg drikker den, og det er muligt at opleve, hvordan øllen udvikler sig.
Der var en voldsom forskel på både øl og duft fra jeg skænkede øllen og tyve minutter senere.
En lidt tyndbenet smags- og duftoplevelse udviklede sig til en fed gang mokkachokolade. Masser af mundfylde, brændte noter (på den der muscovado-sukker-måde) og så en fyldig sødme.
Ikke helt, hvad jeg havde håbet på, men heller ikke helt åndsvagt.
Obsequious er for sød til min smag. I min verden må kaffen godt give kant til øllen, her bliver det en blød gang mokkachokolade. Fadpræget kan jeg ikke helt fange, andet end at Obsequious er en blød og rund øl. Og så er jeg bare ikke gode venner med de ting muscovado-sukker gør ved øl.
Jeg har ikke noget at udsætte på Obsequious – altså andet end at den ikke helt passer til mine præferencer. Jeg kan godt lide sorte øl med kanter man kan slå sig på. Obsequios er i den ligning et stykke Kompan-legetøj.
Obsequious er oplagt som dessertøl, og jeg vil anbefale at dele den. De 44 cl er lige i overkanten til en enkelt person, uanset præferencer. Er du til søde, sorte øl, der ikke er overgjorte – så kommer du ikke på udebane her.