”They’re here” kan jeg høre pigen fra Poltergeist hviske mig i øret, da jeg drejer om et hjørne i den lokale Rema1000 og spotter de første juleøl.
Der er to en halv måned til jul, der er knap en måned til J-dag, men der står de.
Jeg kan ikke helt forklare det, men jeg bliver så uendeligt træt. Hvert år, når juleøllene kommer frem, bliver jeg mat i koderne og tung i kroppen.
For juleøllenes fremkomst er startskuddet på et par måneder, hvor stort set alle ølnyheder emmer af sødme, julekrydderier og – i forhold til mine smagsløg – middelmådighed, hvis ikke elendighed.
Det er farinsauce på dåse og flaske, og det er sjældent godt.
Alligevel er jeg år efter år faldet i, og har købt en håndfuld af det ene eller det andet, der i et øjebliks svaghed har fremstået indbydende for mig, mens de stod på hylden.
Og år efter år har jeg slået mig for panden og messet ”dum-dum-dum” for mig selv, med både smagsløg og pengepung på backupvokal.
Jeg kan ikke lide juleøl!
Og ja, jeg ved godt, at juleøl ikke har rammer og kan dække over alt fra den ene ende af spektret til den anden, men jeg kan altså ikke lide juleøl.
Så beslutningen er taget, jeg køber ikke juleøl i år.
Undtagelsen, der bekræfter reglen er de vanlige tre stjernebryg fra Herslev Bryghus. Én til nu og to til kælderen. Lige det julefix vil jeg ikke undvære.
Og så står der vist en enkelt Willemoes juleøl i kælderen, der også kan få ben at gå på, men så er det også det.
To undtagelser, der bekræfter reglen.
Til gengæld lurer jeg på, hvorfor Dansk Tipstjeneste, Bet365 eller lignende ikke udbyder væddemål på, hvornår Carlsberg melder ud, at der ikke er flere juleøl på lager.