mandag den 6. januar 2014

Anmeldelse: Colocoff, Amager Bryghus

Navn: Colocoff
Type: Russisk imperial kaffeporter
Bryggeri: Amager Bryghus
Alkohol: 9,4%

Etikettekst: En russisk imperial kaffeporter lagret på Colorado-whiskeyfade. Navnet lyder måske lidt russisk, men det er nu det eneste russiske i Colocoff. Til gengæld er denne voldsomme Imperial Porter sammensat af ingredienser fra stort set den ganske verden. Malten er fra Danmark, Tyskland og England, den tilsatte højlandskaffe er fra Kenya, humlen er amerikansk og det samme er det whiskeyfad fra mikrodestilleriet Stranahan i Denver, Colorado, som Colocoff har ligget og hygget sig på i 28 måneder. Til denne overdådige blanding tilsætter vi så livgivende vand og lidt originalt stjernestøv fra vores rustikke lagerrum, et voilà – Colocoff er født!
Beskrivelse: Jeg kunne have lagt min næse, hvor som helst her i lejligheden. Alligevel tror jeg, at den massive duft af portvin og rosiner fra Colocoff ville kunne have fundet vej frem til sanseorganet, der normalt er placeret lige midt i mit fjæs. Snot i rå doser, næsehår i mængder, der ville kunne friseres ud og gøre tjeneste som overskæg - Intet ville kunne stoppe Colocoffs massive duft, og bedømt alene på den, er Colocoff ikke bare en vinder, den er en legende.

Colocoff er en Imperial Kaffeporter, der har lagret 28 måneder på whiskyfade fra destilleriet Stranahan beliggende i Denver, Colorado. Smider man Coffee og Colorado i en kasserolle og lader ordene koge ind, så står man også men forklaringen bag det russiskklingende navn, der mere lyder som en ordre, eller et udbrud, der skal efterfølges af et prosit, end navnet på en øl.

Holdbarhedsdatoen hedder 2020, men jeg er lidt i tvivl om, hvornår denne øl egentlig er brygget. Den har batchnummer 146, Amager Bryghus nyligt frigivne (og fremragende) Vinter IPA har batchnummer 691, så vi er et stykke tilbage. Første Ratebeer anmeldelse er fra april 2011, men hvis batchnummeret er blevet tildelt den før fadlagringen, så er vi tilbage i slutningen af det foregående årti. Colocoff bærer under alle omstændigheder et klart præg af fadlagring, og er dertil muligvis/sandsynligvis også mildnet efter et par år i flasken, svært at sige, når jeg ikke har smagt udgangspunktet.

Øllets krop er formet dels af ovenstående, og dels af en mild, rund og blød hånd, der har skabt en øl med masser af smag, masser af lækre underspillede smagsindtryk og masser af alkohol, der alligevel kræver en smule beherskelse under indtagelsen for ikke bare, at ryge ned i samme tempo som man bæller tyndt øl på en varm sommerdag. Colocoff er virkelig lækker. ”Ren sirup for livskvaliteten” ville være ordene, hvis man i stedet for alt dette skriveri skulle koge indtrykket ned til et slogan, der kunne sælge de resterende flasker.

Øllet efterlader den samme spritdampende, brændende fornemmelse i munden, som den man har et halvt minuts tid efter, at have taget en tår whisky. De metalliske nuancer man får i nogle whiskyer, dukker også frem, og bag det hele står en mur af kaffe, så blid og blød, at man kunne lade ungerne putte med den ved sengetid. Skal der dryppes malurt i bægeret, så mister den afslutningsvis en del af sin charme når kulsyren er gået af ballonen, og en ikke klædelig vinøsitet tager styring. Af samme grund vil jeg anbefale den som deleøl.

Colocoff er hver en krone af de 99 af slagsen, jeg måtte slippe for den, værd. Den er en oplevelse, der er værd at invitere med, hvis man får muligheden, men mest af alt, er den en god øl, og derfor anbefalet.  

Indkøbt: Vinens Verden (37,5cl, 99,-)
Karakter: 10