Jeg tror nok mere på, at vor herre er på Christian Firtals side, end jeg tror på vor herre selv. Hvem end, der sidder og trækker i trådene til vejret, pakkede i hvert fald nedbøren væk, og lod vejret mildne, så tørstige sjæle kunne komme tørskoet ned i Vintapperstræde, og tage del i de glæder, der blev serveret. Selv nåede jeg kun forbi en enkelt gang, men da den enkelte gang strakte sig over otte timer, var det med en vis mæthedsfornemmelse i forhold til humlede øl, at jeg vågnede op lørdag morgen.
Fredag eftermiddag landede vi lidt over midt på eftermiddagen, og fik os tiltusket et bord i udkanten af den menneskemængde, der havde bænket sig udenfor Christian Firtal. Fremmødet var imponerende, det til trods for, at temperaturen var et par grader lavere end sidste år. De fleste tilstedeværende syntes udstyret med et af de stempelkort, der gav adgang til ti 20cl fadøl for det, der cirka svarede til nis pris. Således også vores bord. En let måde, at komme hurtigt til sine øl uden at skulle rode med dankort eller det sidste ral fra fastelavnsbøtten.
Indenfor blev baren betjent af en hel håndfuld bartendere, alligevel strakte køen sig af flere omgange hen til døren, uden at det dog var fordi den stod stille. Øltavlen skiftede løbende udseende i takt med at haner løb tør, og andet skulle fyldes på. Ved 18-tidenblev den mere eller mindre visket ren for at gøre klar til aftenholdet, et uden tvivl godt taktisk træk, jeg havde i hvert fald i løbet af de første par timer nået det jeg ville på eftermiddagsudgaven af tavlen.
Der var annonceret et fokus på humlede øl af sessionstyrke, og det løfte blev indfriet. Både inde i selve baren, og i den til lejligheden sammenflikkede Bar’ 5%, hvor der var lidt over en håndfuld haner at gøre godt med. Gemt (lidt for godt?) væk i en tom butik, to husnumre fra selve Christian Firtal, løb der her kun øl under 5% fra hanerne. Den ene af dagens anker, var dog også gemt væk i Bar´ 5%. Af en eller anden grund kunne der kun købes halvliters fadøl herinde, en kende irriterende, da der var flere på kortet jeg gerne have prøvet i en størrelse small, og det med at forsøge at fordele en stor fad i tre mindre glas skulle vise sig, at være et værre svineri.
Lad mig også bare få dagens anden anke ud af systemet med det samme, for selvom det var fint med muligheden for at købe tapas, så havde det været rart med muligheden for at købe noget lidt mere mættende kost fra for eksempel en pølsemand eller lignende. Bevares, McD er at finde på den anden side husrækken, og så langt skal man heller ikke strække sig for at finde en pizza, men når først man er blevet sat er det rart med alt samlet på et sted. Det ødelagde dog på ingen måde dagen, og jeg overlevede da også perioden mellem aftenens ene pose salt & vinegar chips, og frem til den kebabmix jeg fik slæbt med hjem, uden at dø af sult.
Dagens ølmæssige højdepunkt blev Dude fra Flying Couch, og i den anden ende fik Coisbos Batch no. 9 mig til at tænke på den klassiske Monty Python joke, hvorfor amerikansk øl er like making love in a canoe? (Fucking close to water). Ellers var der mange fine indslag, hvor især Ebeltoft Gaardbryggeri, Amager Bryghus og Munkebo Mikrobryg skal have et skulderklap med på vejen.
Efter mange timers ølindtag fik den ene af bordets herrer nok, og valgte at bestille en runde George/Mikkeller som modvægt til at det bitre. Ingen af os blev rigtigt os selv mere den aften. Jeg valgte at trække stikket, da jeg så småt havde svært ved at huske, hvorvidt jeg havde købt titurskort, ellers betalt alle forlystelserne ved indgangen.
Det er ikke for sjov, at jeg har glædet mig til årets Pale Ale Festival. Som lokal får man hilst på mange ansigter man kender, som ølbegejstret får man hilst på en masse øl, man ikke kendte, og næste år gør vi forhåbentlig det hele igen.