To øl fra den så ofte omtalte levering fra Ales by Mail var så lækkert indpakket, at forhåbningerne til indholdet hurtigt røg ind i et svært tilfælde af inflation. Tegningerne på etiketterne lignede mest af alt logesymboler, farverne var holdt i det dystre hjørne, og overfladen var ru, som man kender det fra lp’er med inside-out covers, hvor man vender vrangen ud på omslagene og printer på den ru inderside, der altså nu er den ydre. Beavertown, der gæstede årets CBC, er leveringsdygtige i ølindpakning i verdensklasse, og jeg havde bestilt to øl fra bryggeriet.
8-Ball, en rug-IPA på 6,2%, brygget med Magnum, Columbus, Cascade, Citra, Galaxy, var svær at blive klog på. Den umiddelbare smag var metallisk, øllet var mere surt end bittert, balancen langt fra at være i vater og den virkede halvflad. En heftig kontrast i forhold til den lækre indpakning, og et faktum det var svært at sluge. Som vin der ilter, virkede den dog til at åbne sig efter et par minutter i glasset, alt det tunge tøede op, øllet smed sin tunge kappe af negative indtryk af sig, mundfylden blev behagelig og eftersmagen let og afstemt – alt det, og alligevel blev 8-Ball aldrig en øl i balance. First impressions last, og da glasset var tomt, var 8-Ball stadig en øl, det var svært at blive klog på.
Smog Rocket var der mere held ved. En knaldsort Smoked Porter på sølle 5,4%. Normalt er jeg ikke meget for alkoholsvage sorte øl, men med sin bløde karbonering, sin afbalancerede smag, og den underspillede røg, der var skarp, men nedtonet, gik regnskabet alligevel ganske udmærket op, uden at der dog kunne vises rekordoverskud på bundlinjen.
Øllene fra Beavertown endte som milde skuffelser. Ikke nødvendigvis kun på grund af øllene, men nok lige dele så meget, at jeg selv havde skruet forventningerne op på max. Jeg er dog ikke blevet mere afskrækket, end at jeg forventer at bestille bryggeriets sorte IPA Black Betty næste gang der skal bestilles fra Ales by Mail.