Der eksperimenteres stadig med ølsennep. Jeg stødte på en lovende opskrift fra en amerikansk blogger, men der gik i kuk i konverteringen fra de amerikanske kopper og skefulde, til håndgribelige hjemlige måleenheder, og jeg endte med at stå med det, der vel bedst kan beskrives som en sennepslignende estragonmasse.
Som et forsøg lavede jeg på samme opskrift også en version med rosa peberkorn som krydderi, selvom den kiksede næsten lige så fælt som estragonvarianten, så viste den dog lovende takter. Derfor forsøgte jeg mig i knap så heftigt doseret variant af den opskrift jeg har brugt hidtil. Selvom mængden af peberkorn blev halveret er det stadig for meget, og resultatet smagte mest af alt lunkent.
Til gengæld fik jeg begået en anden udgave, der begynder at nærme sig der, hvor jeg gerne vil hen. Den flydende honning er blevet erstattet med almindelig honning, for at give lidt mere fylde. Til gengæld er der mere på skeen, så antal skefulde blev skaleret en smule ned. Senneppen er nu lavet på rent gule sennepsfrø, hvilket giver en del mindre bitterhed, og endelig har jeg erstattet chilien med blandingskrydderiet harissa, der også rummer chili og er en klar favorit i køkkenet pt.
Seneste opskrift ser sådan ud:
90g gule sennepsfrø
200ml Limfjordsporter
1½ tsk. salt
En smule Harissa
45ml æblecidereddike
3½ tsk. honning
10g stødt muskatnød
Sennepsfrøene og øllet smides i en beholder og får lov til at stå et døgns tid, hvor sennepsfrøene suger øllet. Resten af ingredienserne tilsættes og det hele blendes sammen til man når den ønskede konsistens.
Opskriften virker friskere og mere ren i smagen end de seneste forsøg. I forhold til mine smagsløg tror jeg klart, at det er et hit, at den nu er lavet på rent gule sennepsfrø, og så er krydringen fra harissaen knap så heftig som når man bruger chili, og bidrager tilmed med lidt lækker røg.