I den forgang weekend blev der afholdt en konference om Ny Nordisk Øl (NNØ) i Korsør. Jeg var ikke til stede, men Stovt har af et par omgange skrevet om NNØ. Et projekt som jeg ikke kan sige mig fri for, at have kastet min kærlighed på. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med NNØ, kan du med fordel skrue tiden tilbage, og læse Stovts interview med Anders Kissmeyer, der sammen med Christian Andersen og Per Kølster er folkene bag projektet.
Fikspunkterne for NNØ er løseligt beskrevet: terroir, altså brug af lokale råvarer, udvikling af humlefri øl, og på sigt udvikling af humle, der kan produceres i kommerciel skala under skandinaviske forhold, udvikling af en rendyrket dansk ølgær og udvikling af en ny nordisk øltype. Det er de mål, man har sat sig for at arbejde hen imod. Punkter, der hver især rummer potentiale i forhold til en (vider)udvikling af øl.
Foreløbigt favner listen over øl, der falder ind under NNØ bredt, og medtager alle øl, bare de rummer ingredienser som falder ind under lokalt terroir. Netop det har været et af de væsentligste kritikpunkter i forhold til NNØ, at det er for letkøbt, at noget skulle være særligt nordisk, bare fordi en enkelt ingrediens er plukket lokalt. På samme måde, som at der ikke er meget Hawaii over en bøf eller en pizza, bare fordi der bliver smidt ananas ovenpå. Der har som modsvar heller ikke været lagt skjul på, at det indledningsvist har været et ønske at favne bredt, for senere at kunne koge definitionen på NNØ ind til nogle skarpere definerede retningslinjer. En tilgang som tiden vil vise, om er den rigtige, men som nu tjener formålet godt, ved at give mulighed for at komme helt ud i krogene når der diskuteres NNØ.
Når jeg udefra ser på NNØ, så ser jeg et bagvendt favntag med produktudvikling, hvor man tager et færdigudviklet produkt og spoler det tilbage, tilføjer en række dogmer i forhold til ingredienser og terroir, og ser om man kan få slutproduktet til at dreje i en ny retning, så det nye slutprodukt lander et andet sted end det oprindelige. En af de grundtanker, jeg selv har med mig i mit arbejdsliv, er at man fra tid til anden skal turde bryde tingene ned, knække de automatiske tankegange og se hvad der dukker frem, hvis man prøver at genskabe noget velkendt ud fra et blankt stykke papir.
De øl, der foreløbigt har set dagens lys med afsæt i NNØ har været en blandet omgang, der er gået fra det hæslige, over det ligegyldige, til det spændende, men endnu intet af det jeg har smagt har været sublimt. Sådan er det når man har gang i en proces, der skal eksperimenteres, der skal leges, der skal tænkes og der skal fejles. Mark Hø Øl fra Herslev Bryghus virker foreløbig som kronen på værket, og som et levedygtigt bud på en ny øltype, der rummer masser af potentiale. Med afsæt i Stovts udgangspunkt i det mørke øl, er det næppe en overraskelse, at jeg håber, der snart kommer en variant, hvor der bliver brugt ristede malte, som jeg tror vil kunne give den trods alt lidt anonyme øl noget mere kant.
For mig er NNØ noget nyt, men jeg har talt med andre mere bryg- og ølhistorisk orienterede, der ser NNØ som en mulighed for at vende tilbage til urøllet og brygge som man gjorde på gårdene for århundreder tilbage. Uanset hvilken anskuelse man har når det gælder NNØ, så er projektet spændende og fortjener opbakning. Tænk, hvis man et sted inde blandt alternativer til humle, nye rendyrkede skandinaviske gærsorter og de andre muligheder NNØ giver stødte på guld.