I forbindelse med årets ølfestival har Danske Ølentusiaster udskrevet en konkurrence, hvor opgaven hedder ”Bryg en øl, der får kvinderne til at vælge øllet frem for vin, når de handler”. For mig at se har alle tabt den konkurrence på forhånd, for oplægget er utidssvarende og ikke tro mod det som øl egentlig er, nemlig øl.
”I 2015 er det 100 året for Grundlovens ændring, hvor Kvinderne fik stemmeret. Flere undersøgelser viser at hovedansvaret for indkøb af dagligvarer ligger hos kvinderne, derfor ligger også en stor del af specieløllets fremtid i hænderne på kvinderne. Lad os fejre Grundlovens jubilæum og bevise at kvinder også godt kan lide øl!
Danske Ølentusiaster udskriver derfor en konkurrence på Ølfestivalen® 2015:
Bryg en øl, der får kvinderne til at vælge øllet frem for vin, når de handler. Bryg den som du tror kvinderne vil have det, lad en kvindelig brygger brygge brygget, opskriften kan udvikles i samarbejde med kvinder, lad kvinderne serverer øllet på Ølfestivalen® – der er ingen grænser for hvordan opgaven gribes an, blot skal kvindernes interesse fanges. Anbefal gerne mad der passer til øllet, da Øl & Mad er ét andet tema på året Ølfestival®. Ønsker man at serverer smagsprøver på den anbefalede mad sammen med øl, se nærmere i det tilsendte udstiller materiale.
Under selve Ølfestivalen® 2015 afvikles en afstemning blandt det kvindelige publikum om hvilken øl, der er den bedste ”Kvinde Øl”.
En ting er det med øllet. Jeg tror ikke på, at der findes kvinde- og mandeøl, hvis mænd oftere vælger øl end kvinder, så er det kulturelt, og ikke genetisk betinget. Bedømt ud fra de erfaringer jeg har gjort mig med øldrikkende kvinder i min omgangskreds, så springer de med lige så stor glæde på det sorte og humlede, som vi mænd gør. Bedømt på den lille udvalgte flok kvinder, som jeg havde fornøjelsen af at holde en smagning for ved sidste år Fionia Beer Festival, så kan diskussionen lukkes helt ned. Af de otte serverede øl endte favoritværdigheden hos henholdsvis en røget og en funket udgave, mens de to første serveringer, der var Ales i den søde retning fik tommelfingeren ned.
En anden ting er det paradoksale i at fejre 100året for kvindernes stemmeret ved ukritisk at konkludere, at de tager sig af hovedparten af hjemmets indkøb. Jeg kontaktede Lillian Ebsen, der til hverdag studerer sociologi og har et ret godt greb om kønsroller, og spurgte hende, hvad hun syntes om Danske Ølentusiasters konkurrenceopslag.
”Det er mange meget mærkelige antagelser på så lidt plads!
Antagelsen om at kvinder oftest har hovedansvaret for indkøb af dagligvarer, er desværre god nok, selvom det virker fuldstændigt forældet, er det sandsynligvis sådan det forholder sig. Så det giver god mening, at de gerne vil henvende sig til kvinder. Men det er komisk, at man foregiver at have en feministisk profil, ved at tage udgangspunkt i jubilæet for kvinders stemmeret, uden på nogen måde at forholde sig kritisk til, at flere kvinder end mænd stadig bærer det største ansvar for husholdningen, men blot bruger det som en markedsføringsstrategi. Det synes jeg er uigennemtænkt”.
Om det er bevidst, ubevidst eller bare kluntet, at Ølentusiasterne har valgt at formulere konkurrencen således, skal jeg lade være usagt, men tilbage står stadig det med kvinder og øl. Derfor forhørte jeg mig om emnet hos bartenderne på hvert af Odenses to førende serveringssteder.
Thilde Tobiesen, der daglig står bag disken på Christian Firtal gav et svar, der understøttede mine antagelser. ”Jeg mener ikke der er den store forskel. Inden for de sidste år specielt, er kvinderne virkelig sprunget på hovedet i humlehanerne og det sorte tjære”.
Således understøttet i min tro på, at der ikke findes den store forskel på øl til mænd og kvinder, forhørte jeg mig hos Mike G. Anderson, der har sin daglige gang bag baren på Carlsens Kvarter og spurgte ind til hans erfaringer med begrebet kvindeøl.
”Min erfaring siger, at statistisk vælger kvinder øl over cirka 6% fra, hvis de ikke får smagsprøver og bliver mindet om, at vin typisk er over 12%. Ofte er det "uh, nej - er den 8%? Det er alt for stærkt!". Og flere af vores kvindelige end mandlige gæster er til vin, cider og Ginger Beer.
Medmindre vores kvindelige gæster er deciderede entusiaster, er det typisk lette og lyse øl, fyldige og søde, mørke øl eller frugtøl, de overordnet foretrækker. Der er ofte piger "der ikke kan lide smagen af humle", hvorved vi med fordel simpelthen springer hele pilsnersegmentet over.
Flere kvindelige stamgæster har "lært det" uden de store problemer - jeg tror det foregår mere i hovedet/kulturen end i smagsløgene. Jeg giver gerne knuckle-five og streetcred til de piger under 25, der kan kan lide IPA´er eller Imperial Stouts, for dem er der ikke mange af. Min konklusion er, at det virker til at kvinder skal træne eller turde lidt mere for at kunne lide øl, der smager ekstremt og er stærke. Smagsmæssigt er det de blidere, rundere, sødlige øl, der rykker for kvinder på Carlsens Kvarter. Det er selvfølgelig en generalisering, for der er også en gruppe, der godt kan lide de voldsomt humlede eller stærke, sorte øl. For mange er det måske heller ikke feminint nok, at drikke de ekstreme øl, men de har de først fået smagt og fået en forklaring med på vejen, så er de ofte med på den”.
Vaner, og hvad man er vant til at vælge spiller så åbenlyst ind. For mange kvinder ligger det nok mest til højrebenet, at vælge et glas vin når man mødes med veninderne. En vanetænkning, der ligger i forlængelse af de samme konservative kønstanker, der gør at min kone mødes med sine veninder til drinks på café og jeg tager på værtshus og drikker øl, når jeg mødes med mine venner. Der er ikke noget galt med de valg, men ville man vælge anderledes, hvis man blev ordentligt introduceret til andre valgmuligheder? Det synes jeg man kan læse ud af Mikes betragtninger, at man ville. Det er svært at gå ind på fremmed jord alene, men bliver man taget i hånden og vist rundt, så er det sjældent særligt farligt.
Men hvis det at drikke øl er en tillæring, hvorfor er der så behov for at brygge en særlig øl til kvinder?
Lillian Ebsen: ”Fejringen af jubilæet ved at lave særligt feminine øl er også på en rimelig uklar mission. På den ene side siger de, at vi skal bevise, at kvinder også godt kan lide øl, men på den anden side er udgangspunktet at kvinder faktisk ikke køber og kan lide de øl som er på markedet. Så de skal bevise at selvom kvinder ikke kan lide øl, så kan de komme til det, hvis bare vi laver nogle kvindeøl.
Hvorfor skal "kvindeøl" altid skal være lyse, milde og smage af blomster? Det er jo fint nok, at man laver øl der smager af blomster, men egentligt synes jeg det er mere synd for mændene at de skal pakkes ind i kvindelige symboler, end det er for kvinderne. Jeg synes det er langt ude at kønne øl. Jeg tror simpelthen ikke på at mænd biologisk har hang til portere og kvinder til blomsterøl. Øl der henvender sig til kvinder, er vel bare øl til folk, der ikke er vant til at drikke øl!?
Når jeg køber en Limfordsporter på en bar, så oplever jeg tit at det bliver bemærket med positive vendinger - som om jeg er særligt sej fordi jeg kan lide en porter og være kvinde samtidigt. Så jeg kan uden sociale sanktioner styre uden om Fynsk Forår. Derimod tror jeg at det er sværere for en mand, der har hang til Fynsk Forår, at vælge den frem for en almindelig pilsner, fordi han kunne opfattes som feminin - og det skal må man jo helst ikke være som mand. Det er børnehaven om igen: tøsedrengen er en taber, og drengepigen er en helt”.
Kvindekaffe? Kvindevin? Kvindekakaomælk? Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre drikkevarer, hvor man har forsøgt at kønne dem. Hvis man grundlæggende tror på sit produkt, hvorfor skulle man så have et ønske om at ændre på det. Hvis man i højere grad vil tiltrække kvinder som ølkøbere, så handler det i højere grad om at være i stand at vedhæfte nogle værdier til øllet, og arbejde med den storytelling, der ligger bag produktet.
Står man med en ølskeptiker, uanset køn, så tror jeg, at det vil være lettere at sælge vedkommende lysten til at smage en øl fra Bøgedal, hvor både storytelling og indpakning virkelig emmer af kvalitet, frem for eksempelvis en øl fra Aarhus Bryghus, der både i indpakning og storytelling i bund og grund virker som et kedeligt industrielt produkt.
På Det Lille Bryghus Facebookprofil havde bryggeriets ejer Rene Hansen startet en debat om konkurrencens opbygning, som han ikke var for begejstret for. Jeg bad ham derfor uddybe sine kommentarer om konkurrencen.
”Må sige, at denne konkurrence nok er den mest useriøse jeg har oplevet. Øl til kvinder, og kun kvinder der må stemme! Generelt synes vi, at Danske Ølentusiaster mangler seriøsitet når det kommer til deres konkurrencer. Vi tror godt, at vi kender begrundelserne. Medieomtalen er fantastisk og det har en forening brug for. Mange andre ølfestivaler har større og mere seriøse konkurrencer kørende, se Stockholm Beer & Whisky Festival som er et stort tilløbsstykke for bryggerier er deltage i.
At det er videnskabeligt bevist, at kvinder smager nogle ting bedre end mænd er ikke et argument, der kan bruges i forhold til, at der skal udskrives en kvindeølskonkurrence. For historien melder intet om om man kan lide tingene eller ej. Et eksempel; en kvinde smager bedre humle end mænd, det gør jo ikke, at hun ikke kan lide IPA, måske kan hun netop lide IPA fordi hun kan lide bitterheden.
Et andet argument for hvorfor konkurrencen udskrives er, at kvinderne står for en stor procentdel af indkøb i hjemmet. Det er måske rigtigt nok, men vi har haft ølbutik i 13 år, og både mænd og kvinder har sagtens kunne indfinde sig. Så vil man have øl i hjemmet, er jeg sikker på, at det nok skal blive købt, ligesom der også bliver købt elektronik osv. Kort fortalt så deltager vi ikke i konkurrencen, da vi mener, at øl er for både mænd og kvinder, og at der ikke findes nogen definition på mande- og kvindeøl”.
Jeg kan godt forstå, at Danske Ølentusiaster og ølbranchen generelt gerne vil have fat i kvinderne. For der er ganske sikkert en skævvridning i kønsfordelingen når det kommer til slutbrugerne af øl. Men jeg stiller mig uforstående overfor, at det skal gøres på en så kluntet og utidssvarende facon. Skal kvinderne som segment nås, så skal man ind og ændre grundlæggende ved deres opfattelse af øl. Lær dem, at en øl kan deles lige så vel som en flaske vin kan, angrib det kvindelige blogunivers, damebladene og de andre kanaler de læser og evn at tilføje øllet nogle værdier, der hæver det over de sure og småbøvsende fordommene, som jeg er overbevist om i høj grad hænger ved det. Det er ikke nødvendigt, at lave om på øllet for at få flere kvinder i butikken, det er opfattelsen af øllet, der skal pilles ved, og det gør man ikke ved at brygge ”kvindeøl”.
(Alle fotos er taget fra fynskebilleder.dk med undtagelse af det øverste, der er taget fra brauer-bund.de)