mandag den 21. august 2017

Klummen 23: Det Fri Øl

I torsdags blev det fri øls manifest offentliggjort og delt af en stribe af de bryggerier, der støtter op om initiativet. Om initiativet er direkte inspireret af det amerikanske ”independent craft brewer seal” skal jeg lade være usagt, men ingen tvivl om, at der for tiden er et behov for at skille sig ud fra de store spillere på markedet. 

Manifestet kan her læses i sin helhed, sammen med den følgetekst det er blevet lagt op sammen med på Herslev Bryghus Facebookside: 

Støt op om DET FRI ØL! 

Forbrugerne fortjener det bedste og mest mangfoldige øludvalg på barer, restauranter og i butikkerne. Desværre er det blevet en kamp for små og mellemstore bryggerier at fastholde deres position, da de store tilbyder "pakkeløsninger" med både specialøl og industriøl til kunderne. De ønsker at styre markedet, at købe sig til det. 

I modsætning hertil kan vi tilbyde kvalitetsøl brygget af mennesker på håndværksbryggerier i Danmark. Derfor har vi i samarbejde med kolleger fra andre små og mellemstore bryggerier som fx Hornbeer og Herslev Bryghus formuleret Det Fri Øls manifest. Mere end 20 danske craft/håndværks-bryggere har tilsluttet sig på 3 dage. Toneangivende bryggerier som har skabt det vi har nu. Vi har en bevægelse. 

Vi vil bevare og udvikle kvaliteten hos de danske bryggerier. Det Fri Øl er en nødvendig frihedskamp. Nogen ville kalde det en overlevelseskamp. 

DET FRI ØLS MANIFEST: 
1. Som brygger stræber du efter, at forbrugeroplysningen om en øl skal være ærlig, præcis og udførlig. Det gælder i forhold til råvarer, produktionssted, tappested, øllets navn, bryggeriets navn og beskrivelse af smagsprofil. 
2. Som brygger er du uafhængig af andre bryggerier og ærlig og tydelig om ejerforholdene for dit bryggeri. 
3. Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen. 
4. Som brygger elsker du godt øl og ønsker udbredelsen af det gode øl. Du bakker derfor op om fri og fair adgang til markedet sammen med andre bryggere. Eksklusivaftaler med barer, restauranter, festivaler, etc. bør derfor ikke forekomme. 
5. Som brygger må sponsorering og markedsføringstilskud af events, venues, barer, restauranter, etc. ikke medføre krav om at udelukke produkter fra andre bryggerier. 
6. Som brygger sætter du dit navnetræk på etiketten på flasken og fustagen som en garanti for, at øllet er brygget efter principperne for Det Fri Øl. 
7. Som brygger stræber du efter at dele viden, erfaring og inspiration med kollegaer. 
8. Som brygger forpligter du dig til at vedligeholde og udvikle øllets sprog, så det bliver så nuanceret som muligt. 

Jeg har stor sympati for idéen om at synliggøre det uafhængige, og jeg har stor forståelse for, at man ønsker at kunne opstille nogle retningslinjer, der gør det muligt at frasortere de ølbrands, der hører under de store bryggerier og bryggerier som Skovlyst, Munkebo Mikrobryg og andre bryggerier, der gennem tiden har været lidt for kreative med deres storytelling, men som jeg ser det, så er der for megen varm luft og for lidt slagkraft i manifestet og den tilhørende opslagstekst til at det får den fornødne virkning. 

Som forbruger hæfter jeg mig først og fremmest ved, at der ikke stilles krav til kvaliteten. Sætningen ”du kan ikke smage uafhængighed” er flere gange dukket op i forbindelse med AB-Inbev med fleres amerikanske opkøb, men den rummer en stor sandhed. Og det er for mig et af de store problemer med manifestet, ”Det Fri Øl” giver mig inden garantier for kvaliteten. 

Derfor bliver jeg også irriteret over denne sætning i indledningen ”…kvalitetsøl brygget af mennesker på håndværksbryggerier i Danmark”. 

- Håndværksbryggerier er med al sandsynlighed en oversættelse af det amerikanske craft brewery, men kan ikke oversættes direkte, da amerikanerne har defineret, hvad et craft brewery er. Det er aldrig sket herhjemme, og håndværksbryggeri bliver derfor et fint, men tomt og udefineret ord som alle i bund og grund kan tage til sig. Også de store. Hvis man vil tages seriøst som afsender, så må man også definere, hvem man er og inden for hvilke rammer man arbejder i forhold til størrelse, ejerforhold og andet. Som det er nu kan alle melde sig under fanerne 
- Ordene ”brygget af mennesker” er et fint sprogligt greb, der skaber billedet af alternativet værende et industrielt produkt, men spørg dig selv om eksempelvis de store amerikanske craft breweries laver dårligt øl? For her vil man mange steder finde bryggerier, der er så moderniserede og gennemindustrialiserede som de kan blive. 
- Hvad er kvalitetsøl? Rent bryggeteknisk er jeg ikke i tvivl om, at man finder færre udsving hos Carlsberg og Royal-Unibrews subbrands end man gør hos mikrobryggerierne. Det er muligt, at mange af øllene fra Lottrup, Schiøtz, Semper Ardens m.m. ikke er synderligt spændende, men har man ikke langt hen af vejen skabt det bedst mulige produkt i forhold til den pris øllet skal sælges til? Og omvendt, så har jeg personligt siddet en del gange med en øl fra et uafhængigt bryggeri, der ikke var pengene værd i forhold til den kvalitet, eller havde fejl som man ikke finder hos de stores subbrands. 

Jeg kan sagens se, hvor man vil hen med de indledende ord, men de forplumret af det samme mudder, som også præger manifestet. Essensen af manifestet kan koges ned til følgende punkter 

- De store træder ind på vores marked. 
- Vi må ikke komme ind på deres marked. 

Og så er det en måde at tage afstand til dé mindre bryggerier, hvis markedsføring har efterladt et andet indtryk end realiteterne. 

Ingen tvivl om, at mikrobryggerierne har et kæmpe problem med at de store bryggerier står i vejen for, at de kan komme ind på barer, caféer, supermarkeder, festivaler, koncertsteder m.m. Og det er fint, at man kommer med en programerklæring, hvor man i bund og grund siger ”vi vil ikke stå i vejen for hinanden”. Det løser bare ikke problemet, for det er ikke mikrobryggerierne, der i denne sammenhæng står i vejen for mikrobryggerierne. Manifestet synliggør muligvis problemstillingen, men omvendt er det nok en beskeden skare, der har interesse i manifestet og de er i forvejen klar over problemstillingen. 

Det ovenstående er kernen i den gordiske knude man forsøger at løsne op for med manifestet, derfor synes jeg også, at det er synd manifestet skal fyldes med tomme ord. 

Ejerforhold? Er det kun i forhold til større bryggerier? For ellers venter et større oplysningsarbejde. Kør eventuelt selv et par bryggerier igennem på virk.dk, hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener. 

Hvad er konsekvensen, hvis man ikke arbejder for mangfoldighed og innovation? Hvad dækker det over? Og hvornår klapper fælden? 

Hvad sker der hvis du ikke stræber efter vidensdeling? Hvad dækker det over? Og hvornår klapper fælden? 

Hvad sker der, hvis man ikke lever op til den forpligtigelse man har til at vedligeholde og udvikle øllets sprog? Hvor mange nye ølord skal man levere årligt for at leve op til de forpligtigelser? Og hvad dækker det egentlig over? Og hvornår klapper fælden? 

Jeg synes det er en skam, at de punkter er kommet med. Jeg ser idéen, men de er håbløst og vagt formuleret og står i vejen for det egentlige budskab. 

Jeg spår, at manifestet ikke kommer til at ændre på noget. Skal der ske noget, så skal man gribe fat i de store pangord fra nyhederne, som taskforce og lobbyarbejde. Det er benhårdt benarbejde der venter og der er ingen vej udenom. Hvis nødvendigt, så må man slå sig sammen og i fællesskab købe sig adgang til barer, caféer, supermarkeder, festivaler, koncertsteder m.m. Eller distributørerne må begynde at agere stærkere på de markeder. Det vil dog stadig kræve, at de store bryggerier giver lov, for de vil altid have muligheden for at byde over. Og meget skal ske, hvis de ikke i sidste ende vedbliver med at være de økonomisk stærkeste, der gerne spiller med musklerne for at stå i vejen. 

Manifestet tager udgangspunkt i noget vigtigt, derfor synes jeg, at det er synd, at det er så dårligt udført. Der skal meget mere til, hvis man vil vække gehør. Mine fingre er krydsede for, at der er mere på vej.