Rygtet vil vide, at der i dag bliver tappet dåser hos Bad Seed Brewing. Fire styks er der på vej og der slippes cirka 900 44cl dåser af hver fri fra bryggeriet lørdag 5. oktober i tidsrummet 12.00-15.00 – altså nu på lørdag. Læs mere om arrangementet her.
Som det ofte er tilfældet hos Bad Seed Brewing, så er der skjult flere musikalske referencer i navnene. Haze Oddity sender skud ud i retning af et af de musikalske højdepunkter i David Bowies karriere, mens Can og Neu er gået på strandhugst i krautrocken for at finde deres navne. I tilfældet Can er der også lånt heftigt på den grafiske side – se længere nede.
Good Morning, Vietnam: 8,3% Stout med laktose of vietnamesisk kaffe - en lækker og fyldig sag med masser af noter af kaffe, chokolade, vanilje og lakrids.
Haze Oddity: 5,0% Hazy Session IPA - endnu en frugtig sag - denne gang i en let og lækker udgave udelukkende med Citra-humle.
Neu Pilsner: 5,0% klassisk tysk pilsner brygget med masser af kærlighed - knivskarp, frisk, blomstret og velbalanceret. Hvis du synes pilsner er kedeligt, kan du godt tro om igen!
CAN IPA: 6,0% New England IPA - en super frugtig og kraftig IPA med Mosaic og Idaho 7 humle. Og skulle nogen ikke kende det visuelle forlæg, så se her ➜