Fra Musicon Mikrobryggeri har Peter Jelsted været så flink at levere svar til årets Q&A.
1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2021?
Vi blev selvfølgelige påvirket af nedlukning i starten af året og ikke mindst her sidst på 2021. Vi er positivt anlagt og vælger at fokusere på alle de gode oplevelser vi har haft med gæsterne i ølbaren over sommeren. Vi oplevet at barerne og restauranter fortsat gerne ville aftage vores øl, hvilket vi er lykkelige og taknemlige for.
2: Hvad var det bedste ved 2021 for bryggeriet?
Den store interesse for vores Der Berliner-serie af berliner weisse med frugt/laktose og en generel interesse for vores øl. Anskaffelsen af en automatisk dåse linje. Åbningen af samfundet og sommerens events og koncerter.
3: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2022?
Sidste år havde vi en ambition om, at komme ud med vores øl på dåser i hele landet. Desværre kom vi ikke rigtigt i mål med den ambition, dels p.g.a. arbejdspres gennem sommeren og teknik. Nu er teknikken på plads og vi er klar på at komme bredt ud med vores øl på dåser i 2022. Vi glæder os til foråret og sommeren, hvor vi igen skal ud og servere øl til både vores egne og andres festivaller, koncerter og events.
4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2022?
Desværre bliver det igen COVID, der kommer til at udfordre. Herudover er råvarer priserne steget, så flere vil være nødsaget at justere priserne, hvilket skal formidles til forbrugerne.
5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Et stort skulderklap til restauranter og barerne, der virkelig har måtte navigere i et kaos af regler og svære overvejelser. Som på trods af det, fortsat har aftaget øl for mindre bryggerier som Musicon Mikrobryggeri.
Vores dejlige gæster i ølbaren, som virkelig har støttet op. TAK!
En tak skal også gå til bartenderne, som også har haft en vanskeligt og uforudselig år.
(Spørgsmålene blev besvaret d. 31. december)