mandag den 12. august 2013

Amagerikaneruge på Stovt

Cigar City (Foto: Olle Thorup)
På lørdag holder Amager Bryghus ”Amerikaner-dag”. Det bliver dagen, hvor de fire bryg, der blev brygget sammen med Against the Grain, Cigar City, Three Floyds og off Color Brewing i forbindelse med årets CBC bliver frigivet. Stovt har været så heldig, at få fat i øllene en smule før, så bloggen bliver i denne uge dedikeret til de fire øl, der kom ud af fire gange fælles anstrengelser.

Da jeg hentede øllene var samarbejdsbrygget Xiquic and the hero twins (Cigar City) så frisktappet, at der stadig løb dug ned af flaskerne. Arctic Sunstone (Three Floyds) og The Great, Big Kentucky Sausage Fest (Against the Grain) var stadig ikke blevet udstyret med etiketter, så på mine eksemplarer finder man blot en post-it note med navnet på.

Stovt gæstede, som nogle ved, Amager Bryghus på dagen, hvor Cigar City kiggede forbi. Den oplevelse kan man (gen)læse om her. Etiketter og etikettekster til de fire øl kan ses og læses her og her. Facebookevent kan findes her.