Goliat fra To Øl er en af de tunge drenge, hvilket også var grunden til, at den i sin tid røg i kælderen. For Goliat viste sig at være et sukkertrip pakket ind i kaffe og ristede noter, der fik mig til at kigge skævt til den indkøbte flaske, der stod tilbage i skabet, efter den var blevet smagt ude i byen. Det er vel omkring fem år siden.
Denne flaske af Goliat er årgang 2012, og hvis den er blevet tildelt en holdbarhedsdato på fem år, så er den blevet flasket 10. januar 2012.
Det kan man nu ikke rigtigt smage når man dykker ned i flasken. Kulsyren lever og så meget er kanterne heller ikke blevet filet ned. Og dog! Trods en krop, der ikke rigtigt evner at lægge vægt bag slaget, så sker der meget i hvert eneste indtag af Goliat. Alkoholen er overvældende på den samme gode måde som et glas whisky kan være. Et diskret lammende stik der trækker ud, mens tungen langsomt sitrer og prøver at finde tilbage til sin defaultindstilling. Kaffen, der ville overdøve det hele, hvis ikke bitterheden var blevet trukket ud af ligningen og havde efterladt en uoverstigelig væg af mokkasom de andre indtryk kunne hænge deres portræt op på. Og så dé der lidt udefinerbare rosintunge vinnoter, der leder tankerne hen i retning af portvin. Noter, der har budt kaffen op til dans og nu står som et par, der aldrig har danset sammen før og ikke helt ved, hvem der skal føre. Indledningsvis pinligt, men som tiden går og roen falder på, der finder de melodien og øllen finder hjem.
Goliat smager ikke længere som en irish coffee, hvor nogen både glemte flødeskummet og at sige stop, da der skulle skovles farin i koppen. Den er modnet uden at have mistet pusten. Jeg synes stadig, at den er for meget, men den er ikke mere for meget end at det bliver udlignet af alle de kvaliteter tiden har fået frem i den. Jeg endte med at føle, at jeg stod og kunne betragte det hele lidt udefra fordi de supertunge, supersøde Imperial Stouts ikke lige er min hjemmebane, men der er blevet tilføjet så mange lag til øllen, at den er begyndt at ligne noget jeg kunne finde hjem i. En både god og interessant oplevelse, der igen beviser, at det giver god mening at smide øl i kælderen.
