Det billige øl: Mors Stout, 5,7%, Bryggeriet Refsvindinge

Jeg ved godt at Mors Stout er en moderne klassikker, men jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår, hvad der har gjort den til det. Den er mere sur end bitter og alt, alt, alt for sød oveni. Jeg gætter på, at det er det søde, der tiltaler folk, men mig afskrækker det altså. Eftersmagen er klæg, uden at være overdrevent påtrængende, det er dog rigeligt til, at jeg hurtigt kører kold i den. At det lige er Mors Stout, der har i Refsvindinges fine sortiment har fået succes, må skyldes at den har været så lang tid på markedet, at folk har vænnet sig til smagen.

Karaker: 6

Sort Nyt: Nye øl fra Amager Bryghus

I dagene omkring CBC havde Amager Bryghus af fire omgange besøg af amerikanske gæstebryggere. Stovt har allerede bragt etiketterne til de to første samarbejdsbryg, her følger de sidste to.

Against the Grain: The Great, Big Kentucky Sausage Fest, 7,7%

"We expected banjos and Bourbon but received nothing of that sort. Instead our brew day with the handsome fellers of Against The Grain Brewery from Louisville, Kentucky turned into a hotdog eating contest. Yep, no kiddin'. Big Kentuckian feller, Sam, challenged our own big feller, Jacob, as to who could down the most gourmet hotdogs, big and spicy as they were with specialty toppings. Well, Sam should never have done that….should you Sam? However, a beer was indeed brewed in between all the trash talk and wieners. We hope you'll enjoy this hoppy Imperial Brown Ale - it was designed to go with hotdogs in particular and other spicy and smoked foods."

Three Floyds: Arctic Sunstone, 6% 

"The sunstone - much disputed among scholars. Did the Viking navigators really have such a tool that would help them point out what was east and what was west - even on a less than sunny day? We certainly believe so. Many years later no sunstone was needed when Amager Bryghus was invaded by what very much looked like Viking ancestors of American descent. Hailing from Munster, Indiana, Chris Boggess and Barnaby Struve of Three Floyds Brewing arrived not with a vengeance but with very loud King Diamond on their portable mp3 player. This was not a day for slaughter but for brewing. And brew we did. The mellow and dangerously qua able Arctic Sun- Stone is proof that even Viking warriors can have a more subtle side to them. All hail to Three Floyds."

Poesibogen: Jesper Hammerstrøm

Jesper Hammerstrøm kalder sig selv en bedrevidende ølsnob, der har været grebet af det gode øl i over 10 år. Med en god portion nysgerrighed og snobberi udbreder Jesper kendskabet til det gode øl. Jesper bedømmer øl på Ratebeer under navnet jesperhammer og er formand for Ulkløbben, hvor han også lejlighedsvis blogger. 

Yndlingsøl?

Hvad er en yndlingsøl? Er det den bedste jeg har smagt, så er det Cantillon Blåbær. En fantastisk sur øl med masser af frugt. Men det er jo ikke sikkert, at jeg nogensinde kommer til at smage den igen. Så hvad er det så for en øl, jeg vender tilbage til igen og igen? Det skifter... ...i et stykke tid var det Brewdog Punk IPA. Altid frisk, bitter og frugtrig IPA. Let tilgængelig, billig og rigtigt god. Måske er jeg blevet mere kræsen eller også er den ikke helt så god længere? Jeg tror faktisk det sidste. Ellers så stik mig en Willemoes Porter til en 10'er. Den bli'r man glad af. Lidt rå, masser af sødme og alkohol og så velristet malt. Skal der være lidt mere fest over det, så er jeg dog ikke i tvivl. Mikkeller Beer Geek Brunch Weazel. Helt sikkert den bedste danske øl, jeg har smagt. En fantastisk stout både frisk og lagret. Desværre findes den nu kun i 33 cl. flasker. Det er alt for lidt... 

Yndlingsøltype?

I en del år var det Imperial IPA. En fantastisk øltype med masser af bitterhed, masser af humle og frugt og så en god maltbaggrund og sødme til at binde det hele sammen. Der er bare for langt imellem de gode af dem og efterhånden drikker jeg helst Imperial Stout. Jeg ville gerne sige, at det afhænger af årstid, situation osv., - og jeg kan da lide de fleste øltyper, men efterhånden er det bare allerhelst en Imperial Stout. Ja, ja. Hvis det er rigtigt varmt, så tager jeg ofte en saison, IPA eller andet læskende, men skal jeg have en til, så bliver det altså hurtigt en Imperial Stout. De smager bare af mere. Ellers finder surt mere og mere ind i køleskabet, der jo altid holder en del IPA. 

Største Øloplevelse?

Fire store oplevelser står helt klart. Skal jeg vælge en? 

Første store oplevelse. Jeg har fået fat i en flaske Brewdog, Tactical Nuclear Penguin til Ulkløbben. En øl på 32% - Verdens stærkeste øl. (Det er over tre år siden - nu har jeg smagt øl, der angiveligt skulle være over 60%). Flasken kostede 432,- kr. Et helt afsindig beløb. Vi varmede op med fire andre sorte Brewdog øl inden vi seks personer delte 33 cl. Tactical Nuclear Penguin. Og den gjorde lige, det jeg havde håbet; nemlig at starte en lang og underholdende diskussion. Er det virkeligt øl? Er det snyd? Er den prisen værd, ...osv. Vi tog billeder af hinanden med flasken i hånden og talte om den en hel aften. På den måde er der ingen tvivl om, at den var prisen værd. Men det vil den jo ikke være næste gang, hvis jeg skulle finde på at købe den igen, så det kommer ikke til at ske. 

Anden store oplevelse. Un Mare di Birra 2012. Cruise fra Rom til Barcelona og retur - med et hav af øl. Vi var afsted fire fra Ulkløbben og det er en perfekt måde at være sammen på. Ca. 100 forskellige øl og masser af sjove oplevelser. 

Tredie store oplevelse: Mikkeller & Mielcke og Hurtigkarl. Øl, der var lavet til maden. Fantastisk mad. Øl tilsat fisk og mange andre sjove ingredienser. I sig selv var øllet ikke fantastisk, men til den superlækre mad, matchede den perfekt. 

Fjerde store oplevelse. Framboos. Sikke en øl. Kunne næsten leve op til hypen. En kæmpe oplevelse, at kunne invitere Ulkløbben til smagning af en af de mest eftertragtede øl. Duften, der væltede op af flasken, allerede da den blev åbnet. Wauw. Skal jeg vælge den største oplevelse? OK, så er det Un Mare di Birra. 

Hvor køber du dine øl? 

Mange forskellige steder. Når jeg er ude at handle, så tjekker jeg da altid hylderne i supermarkedet. Er der noget nyt? Det gode køber jeg ofte i Fish & Beer, som er min lokale ølpusher. Ølbutikken bliver det også en gang imellem. Begge steder har et fantastisk udvalg. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 

Det bringer os sammen. Vi deler det, vi taler om det, vi opsøger det nye. Jeg kunne også sige noget om øl kontra vin eller øl og mad matchning, men det meste af det øl, jeg drikker, det er i selskab med andre og oftest ikke til maden. Så er øl (i hvert fald ordentligt øl) en ung bølge. Den er vi med på lige nu. Der eksperimenteres en masse. Noget af det er fantastisk. Hvad med sort sur øl? Det virker. Hvad med tequilla fadlagring? Tjah, det virker af og til. Hvad med samarbejdsbryg? Sammenligner jeg alligevel med vin, så er vinen meget mere konservativ. OK der er sket en konstant kvalitetsforbedring over en bred kam inden for vin, men stadig en langsom udvikling af et gammelt produkt. Og så kan man brygge øl i Danmark. Der er mange dygtige bryggere og der sker hele tiden nyt. Nogen vil måske påstå, at man også kan brygge vin i Danmark, men det er vist stadig i så små mængder og til så høje priser, at det ikke lige er til at få fat i. For mig betyder historien bag øllet en hel del og det er lettere at fortælle en lokal dansk historie. Derfor smager øllet fra Amager Bryghus mig bedre - fordi det er brygget lige i nærheden. Og sådan vil jeg tro, at der flere der har det?

Det billige øl: Sort Hvede, 6,5%, Indslev Bryggeri

Dengang øl lige pludselig ikke længere kun var pilsnere, var en af de første nye øl på markedet, der faldt i min smag Erdingers sorte hvede. Det kan jeg godt forstå, nu hvor jeg sidder med Indslevs bud på en sort hvedeøl. Indslevs bud på en sort hvedeøl er noget bedre end jeg husker den. En mild chokoladesødme og en ristet karakter blottet for bitterstoffer spillet op mod en cremet øl, giver en virkelig behagelig øloplevelse, der dog lige er en kende for sød til mig. Folk med hang til Mors Stout kan dog med fordel kigge denne vej.

Karakter: 8

Interview: Tobias Kiil - Nordic Brewing Co.

Forleden kom nyheden om, at bryggeriet Nordic Brewing Co. har set dagens lys. Jeg fattede interesse for projektet, da jeg læste at kærligheden hos bryggeriet ligger hos det bryggeren omtaler som det sorte og det voldhumlede øl. Derfor greb jeg fat i Tobias Kiil, der står bag bryggeriet, for at blive klogere på, hvad der er på vej. 

Tobias er 29, uddannet Cand. Merc. EMF, bosat i Kalundborg med kæreste og tre børn og arbejder til daglig som medieanalytiker hos Infomedia i København. Indledningsvis kommer driften af Nordic Brewing Co. til at køre sideløbende med karrieren hos Infomedia, men Tobias har en drøm om at få oparbejdet kapital nok i bryggeriet til at kunne etablere sit eget bryggeri i Kalundborg. Indtil det sker brygger Nordic Brewing Co. i Stronzos nye lokaler i Gørløse, hvor det er ambitionen at lave 12-24 batches årligt på 650-850 liter med fokus på IPA og Imperial Stout. 

”Jeg har gennem årene hældt en del øl ned og er bare blevet træt af ensformigt, uinteressant øl uden farve, fylde og smag. Jeg elsker de sorte øls kraft og fylde, samt den udvikling de går igennem ved lagring. De sorte øl er, i denne søde sommertid, oftest en ”godnatbajer”, mens den mindre tunge IPA fungerer fantastisk her om sommeren. Jeg synes man som udgangspunkt bør kunne smage hvad der er i øllet, både hvad angår maltsammensætningen, men også ved valg af humleprofil. Og så tror jeg bare at humlens bitterhed passer ufortrødent godt til mine smagsløg.” 

Fascinationen af øl fik Tobias i forbindelse med et studiejob, hvor en kollega introducerede ham for noget andet end standardøl. Ugen efter bryggede han sine første 25 liter øl. I maj måned i år, resulterede interessen så i en førsteplads i kategorien mørk lager, med hans røgøl ”Trussetyven”. Den anerkendelse fik Tobias til, at tage springet og oprette Nordic Brewing Co. som anpartsselskab. Jeg kan ikke lade være med at spørge Tobias, om ikke det er vildt at kaste sig ud i en branche med så mange aktører, og hvad der får ham til at tro på, at Nordic Brewing Co. kan klare sig på det marked? 

”Jeg tror på, at mit øl nok skal klare sig, blandt andet fordi jeg ikke har en økonomiafdeling hængende over hovedet, der pådutter mig at holde omkostningerne på råvarer nede, så man må gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod går jeg aldrig på kompromis med de råvarer jeg brygger mit øl af. Ydermere brygger jeg det øl, som ligger i min smag og som jeg selv sætter pris på. Jeg er ikke bleg for at eksperimentere og for eksempel ”parre” forskellige øltyper. Min vision er, at når du drikker en øl fra Nordic Brewing Co. så tænker du kompromisløs grænsebrydende kvalitet.” 

Nordic Brewing Co. Brygger første gang til august, hvor der er en Imperial Stout og en dobbelt IPA på programmet. Øllene forventes klar i slutningen af september, og kommer på både fad og flaske. Udover det sorte og det humlede kan man også forvente at der kommer røgøl og Lambic fra Nordic Brewing co. på et senere tidspunkt.

Nordic Brewing Co. - Facebook/hjemmeside

Ølsmagning: Rough Snuff, Ø-Bryg

Havde Stovt været en tv-kanal så skulle den følgende tekst nok ledsages af et ”don’t try this at home” skilt, så børn og andre svage sjæle ville vide, at vi der sidder her har prøvet det før. Tre øl af en halv liter, alle i underkanten af de 10% og de to af dem med tobak på indholdslisten. Det er ikke børnetime det her, snarere happy hour for et par ølnørder af guds nåde. 

Dagens opgave var at finde vej igennem tre varianter af Rough Snuff. Ø-Brygs bud på en stærk mørk belgisk ale, der nu kun fås i en censureret udgave. Oprindeligt blev den brygget med snustobak, men den originale udgave måtte trækkes tilbage da tobak i fødevarer ikke er ok ifølge EU. 

Vi har en udgave af hver, begge brygget på Midtfyns Bryghus. Originalen med snus havde sidste salgsdag 16. september 2012, så den forventede vi var modnet en smule. Derfor lod vi også den tredje udgave, en hjemme- og nybrygget udgave, som Erik Nielsen fra Ø-bryg var så flink og rar at forære mig tidligere på året, være indeks 100 for den her lille smageleg. 

Jeg når lige at høre min gæst udbryde ”for helvede!!”, men før jeg får drejet hovedet, var han halvvejs ude i køkkenet med den nybryggede Rough Snuff i den ene hånd og den anden hånd under flasken for at minimere svineriet. Overkarbonering er næsten for mildt et udtryk. I flere minutter pulsede der skum op af flasken i et adstadigt tempo. Da vi endelig nåede dertil, hvor vi kunne begynde at hælde i glassene, sad vi indledningsvis med hver vores glas skum, hvor synlige gærrester lå som et fint chokoladedrys spredt med løs hånd henover skummets top. Fra flasken var åbnet, til vi kunne tage første tår, gik der små ti minutter. 

I forhold til hvordan vi begge husker Rough Snuff II, som er den eneste vi har prøvet, så er den nybryggede variant noget mindre sød end forventet. Den er så til gengæld noget mere brændt i smagen og dufter en hel del af lakrids. Havde jeg ikke vidst, hvad jeg sad med, så ville jeg kort karakterisere det som en meget rå udgave af en limfjordsporter, med en tilhørende personlighed, som hvis den mest krasbørstige stout var punkteret og blevet en smule flad. Med andre ord; slet ikke dårligt. 

Den nybryggede udgave et par minutter efter skænkning.

Jeg vil påstå, at vi kunne smage tobakken. Den lå inde bagest som en fin hinde af sød pibetobaksrøg. Sammen med smagen af lakrids og den massive, men godt tæmmede, smag af brændt malt skabte det intens helhed, der også klart gjorde dette til aftenens vinder. 

Men vi skal ikke glemme, at der også var to andre øl på bordet. Jeg nåede at blive helt ked af, at jeg havde åbnet for den originale Rough Snuff, for den smagte som jeg tror det var tænkt, at Rough Snuff burde smage. En sød fylde, der var dæmpet nok til ikke at dominere. Tobakken kunne smages, igen som en hinde af sød pibetobaksrøg. I forhold til II’eren og den nybryggede, var den så småt ved at gå lidt død for kulsyre, men det klædte den, at den så småt var ved at få et mere vinøst præg. Det er så også derfor, at jeg blev lidt småtrist, for jeg tror den kunne have udviklet sig virkelig godt ved at stå endnu længere. 

II’eren blev aftenens nitte, i hvert fald målt op imod de originale bud. Som med så meget andet her i livet går der også i Rough Snuff II noget vitalt tabt når censuren sparker ind. Vi var enige om, at den fremstod nærmest sirup

ssød i forhold til de to andre. Der var stadig en smule brændt malt i smagen, men smagen var til gengæld også noget mere rundet. Den kunne den være oplagt, at servere som et alternativ til sherry eller portvin når dessertvognen blev kørt frem, men jeg tror nok jeg ville foretrække et glas portvin. 

Aftenens placeringer 

1. Hjemme- og nybrygget 

2. Rough Snuff 

3. Rough Snuff II 

Da min gæst var gået hjem sendte jeg en mail til Erik Nielsen fra Ø-Bryg for at høre om der var ændret noget i opskriften i det nye bryg i forhold til de gamle. Jeg fik dette svar; ”Jeg bruger ren Munich malt som basismalt og på Midtfyns brugte vi pale ale malt. Så lidt mere sødme og fylde, samt en bedre tobak/snus smag skulle gerne være det I fandt anderledes.” 

Ingen tvivl om, at den nye havde mest fylde af de tre, og at tobakken smagte af mest her, men at den skulle være sødere, kan jeg ikke genkende. Havde jeg muligheden erhvervede jeg hellere end gerne et par flasker mere af den, men det kommer desværre nok ikke til at ske. 

Stor tak til Erik for at gøre det ovenstående smageeksperiment muligt.

Det tynde øl: Aarup Bryghus - I.P.A.

Jeg føler virkelig, at jeg kommer til kort, når jeg skal sætte ord på de mere humlede dyr i flokken. Såvel Pale Ale som IPA er stadig nye bekendtskaber for mig, og jeg kan ikke helt leve mig ind i de ord der bliver brugt når de skal beskrives. Det er som regel noget med en opremsning af en håndfuld frugter, suppleret med de humlesorter der er blevet brugt og deres tilhørende kvaliteter. Jeg er hverken den store frugtspiser eller synderligt humlekyndig, og så er der lige pludselig ikke meget tilbage at byde ind med. Foreløbig er jeg nået frem til, at jeg ikke er så meget for de hidsige varianter. Hidsig kan man ikke kalde Aarup Bryghus bud på en IPA, snarere lidt halvflad, ikke at det gør noget. Den er mere fyldig end de fleste andre IPA'er jeg har smagt, på samme måde som en god koldpresset æblejuice er det i forhold til en billig halvanden liters discountjuice lavet på koncentrat. Til gengæld er den mindre læskende og "mætter" hurtigere end de fleste andre øl jeg har prøvet i denne genre. Bliver der en næste gang med den vil jeg nok dele den, og sørge for at servere den behørigt kold, den vinder ikke noget ved at hæve sig over køleskabstemperatur. En godkendt øl, der dog på ingen måde efterlader det store indtryk.

Det billige øl: Black Ale, 8,5%, Thisted Bryghus

Stil en tilfældig ligning op, hvor sort øl og Thisted Bryghus indgår, og de fleste vil skyde fra hoften og gætte på at svaret er Limfjordsporter. Limfjordsporter er svaret på meget, men lige i dag er det Thisted Bryghus Black Ale, der er fokus på. Jeg har fået Black Ale før, men husker den ikke rigtigt. Hjernens hukommelsescenter blev dog sparket i gang med en lyd a la ”FWOUUUM”, som knaldede den største af eksplosioner af bag de tykkeste af mure. Der er denondehyleme smæk på drengen når Black Ale ruller over tungen. Uden at træde nogen over tæerne tør jeg godt sige, at dette ikke er en øl for begyndere. Glem de fine fornemmelser man får af at beskæftige sig for meget med øl mikrobrygget i begrænsede mængder, baseret på gærtyper, der har været gemt væk siden guldalderen og humletyper, der kun vokser i baghaven hos en de lokale mekanikere på Samoa. Black Ale giver din tunge tæsk. Tørre tæsk. Skarpt humlede tæsk, der er brændt ned til grunden og som fugl Fønix genopstået fra asken via ilden for til sidst at havne i en halvlitersflaske, der kan købes i de fleste supermarkeder for under en tyver. Det er intenst og ukompliceret på en og samme gang når Black Ale ruller fra glasset via tungen og ned i svælget, og det er sgu en fornøjelse, at der i dette fredagstema dukker øl op nogenlunde ud af det blå, der i den grad fortjener hyldest. Anbefales.

Karakter: 10

Portræt: Bo Rino Christiansen, Kunstbryggeriet Far & Søn

Turen fra min barndoms by og ud til Hundstrup, hvor jeg skal besøge Bo Rino Christiansen, der sammen med sin søn har Kunstbryggeriet Far & Søn, går af Hundstrupvej. En vej, der bugter sig forbi præstegården, hvor min konfirmationsforberedelse foregik for et lille sølvbryllup siden. Forbi huse, hvor gamle klassekammerater voksede op engang. Forbi Krarupvej, der rummer noget af det skønneste fynske natur man kan opdrive, og undervejs går igennem Sibirien. Forbi Hundstrups byskilt, det nedlagte savværk, den nedlagte brugs og endelig forbi kroen. 

Kort efter kroen skulle jeg dreje til højre to gange, og efterfølgende parkere ved Den Selvforsynende Landsby. Et tidligere landbrug, der i dag fungerer som et kollektiv, hvor de tidligere marker i dag er udstykket til boliger og gårdens gamle hovedbygning har fået rollen som fælleshus. Jeg sender en venlig tanke til vores tidligere kolonihavehus, mens jeg går ned forbi husene. Solen skinner, børnene leger og på en dag som i dag forstår jeg godt folk, der vælger denne livsform frem for at koge i en lejlighed i den indre by. Stovt er kommet på landet og dagens ret er idyl.

Bo bor i bunden af landsbyen. Jeg bliver mødt med et ”hej, hyggeligt” og et fast håndtryk. ”Tag du den bløde stol, så tager jeg favoritpladsen”. Favoritpladsen dækker over de to trappetrin op til Bos lille toværelses træhus. Terrassen vi sidder på er klemt inde mellem huset og en skurvogn, og ved siden af terrassen har græsset frit slag, så gæssene har noget at gå og rapse af.

Når jeg interviewer folk til Stovt, så gør jeg det bedste jeg kan for at få læst op på dem, deres øl og deres historie. Jo mere jeg ved, jo nemmere er det at tale med, og jo nemmere er det at komme ind på emner, der ikke er afdækket før. Den sidste del er ret nem når det gælder Kunstbryggeriet Far & Søn, for det er ikke mange linjer, der er skrevet og lagt på nettet om projektet.

 

Lige så vel som at bryggeriet er en god historie, så er historien om, hvorfor Bo nu sidder på sit trappetrin i stedet for i en lejlighed i København, og smiler hele vejen igennem interviewet også værd at tage med.

Bo svarer ja, da jeg spørger om han ganske enkelt er stået af ræset. Han er uddannet projektingeniør og har indenfor industrien i både Europa, USA og Asien. Han sad i Taiwan da hans bror ringede og fortalt, at deres far havde fået sin sjette blodprop og næppe overlevede det. Nyheden efterlod Bo med en tom følelse, der fik ham til at spørge sig selv, hvad fanden han havde gang i. Da han kom hjem solgte han alt hvad han ejede; Arne Jacobsen møblerne, Warholen på væggen, alt røg. Det samme gjorde forholdet, for hans daværende kæreste ville ikke være en del af det sociale eksperiment som Bo nu flyttede til Sydfyn for at blive en del af. Bo forklarer, at han ikke kunne klare tanken om at køre på igennem et helt arbejdsliv, og så risikere at falde død om når pensionen skulle udbetales første gang. ”Livet skal leves undervejs i livet” og som han sidder der overfor mig ligner han mest af alt en mand, der er i gang med lige netop det og på ingen måde en mand, der fortryder, at han har skiftet spor.

Helt givet slip på sin fortid har Bo dog ikke, for han arbejder stadig som konsulent en gang imellem. I dag klares det dog over Skype, ”CV’et skal lige støves af engang i mellem”. Hverdagen er dog en anden. Bo holder bier, som sin far, han sylter rødbeder, han har ansvaret for at slagte dyr i landsbyen, han har fået fire børn og så brygger han øl, og øllet er grunden til at jeg sidder her.

Når Bo brygger, brygger han to gange 25liter øl på en dag og som regel ender det med 300liter på en måned. Der brygges på en automatisk Brewmaster, alligevel følger brygningen naturens gang, forstået på den måde, at der ikke er adgang til kølefaciliteter, det vil sige, at der udelukkende brygges overgærede øltyper henover sommeren, hvor temperaturene er høje, og undergærede øltyper i vinterhalvåret, hvor temperaturerne er lave. Det betyder så også, at hvert bryg er unikt og aldrig vil kunne genskabes. Bo benytter sig heller ikke af pumper, han klipper selv etiketterne i hånden og laver sin egen malt, en ting han har lært hos Per Kølster. Generelt gør Bo hvad han kan for at holde det akademiske ude af sin ølbrygning.

Jeg beder om lov til at se malteriet. ”Der er ikke meget at se”. Vi går hen ad en sti trådt ned i det høje græs og ender i et presenningsoverdækket skur, hvor malteriet ligger skilt af og ganske rigtigt ikke synes af meget. Det er planen, at der hvor skuret står, skal der bygges et kølehus med et væld af køleskabe, der skal indkøbes på loppemarkeder henover sommeren. Så øllet kan komme til at gære ved mere jævn temperatur. Vi går tilbage til terrassen. 

Ledelse og produktionen affotograferet i Bos have.

Bo fortæller, at han faktisk kun er ansat i bryggeriet, for det er hans 15årige søn Fabian, der ejer aktiemajoriteten. Arbejdet med at udregne opskrifter og regnskab, har den skjulte pædagogiske effekt, at matematik er mere motiverende at lære når man omsætter det til praksis. Jeg tænker på integralregning, mens jeg nikker genkendende. Bo fortæller videre, at han også drager stor nytte af Fabians unge, uspolerede smagsløg, som bliver ved med at imponere hans far.

At Kunstbryggeriet Far & Søn er et kunstbryggeri ligger der flere ting i. Det mest markante er tilgangsmåden til ølbrygningen, hvor øllene enten tager udgangspunkt i en tekst eller danner grundlag for en. Bo bryggede før kunstbryggeriet blev et kunstbryggeri al øllet til kollektivet, og fortæller at det tit blev noget med ”hvad fanden skal vi nu brygge” før en tilfældig stilart blev valgt. Med teksterne skal øllet spilles op mod ordene. Det højpandede litterære, skal spilles op mod det fladpandede i en bajer, som Bo så smukt formulerer det. Da projektet startede op leverede digteren og forfatteren Vagn Remme, der også bor i den selvforsynende landsby fem tekster til Bo. Bo fik noget at arbejde med, og projektet afhjalp Vagn med en skriveblokering. Bo brygger sideløbende med kunstbryggeriet stadig alt øllet til kollektivet.

Siden er det blevet til over 20 kunstbryg. Jens Blendstrup blev til en Kölsch, Alberte Windings tekst rummede frugt, så det blev fremtryllet i brygget og så fremdeles. Cirka fire gange om året deltager Bo så ved oplæsninger, hvor forfatterne læser deres tekster op og Bo introducerer øllene. Øllet bliver udleveret, ikke serveret, for øllene er kunstværker. Bo opfordrer heller ikke folk til at drikke dem, at folk så alligevel vælger at drikke dem, er ikke hans problem.

Det kan måske argumenteres, at der ikke er meget kunst over en øl, men ved den seneste oplæsning medbragte Bo blandt andet en øl, der indeholdt modermælk. Kunstbryggeriet Far & Søn har også øl med nakkekoteletter på samvittigheden, og der har været flere gode ekstremiteter i flaskerne.

Eksempelvis har Eva Tent tidligere leveret en tekst til kunstbryggeriet, der rummede ål. Det fik Bo til at eksperimentere med at koge ål med i øllet, men det udløste fedtperler, der ikke kunne opløses. Derefter forsøgte han at koge gelatinen ud af skelettet, men endte med en vandig budding, der heller ikke kunne serveres. I sidste ende blev det til teksten omsat til en Maibock serveret med røget ål.

Etiketten med Susanne Stauns tekst.

Jeg havde også fået noteret Susanne Stauns navn på min notesblok. Selv kender jeg hende kun som en kvindelig krimiforfatter, og havde derfor forberedt et kikset jokespørgsmål, om hun var hevet ind som en undskyldning for at servere tyndt øl. Virkeligheden befandt sig i den anden grøft, for Susanne Stauns tekst udspillede sig under bæltestedet, og Bos modsvar var en Biere de Garde brygget med kussehårene fra seks damer. Han skrev bagefter en beklagende mail til Susanne, hvor han undskyldte, at han ikke havde fået den til at smage mere af kusse. Alligevel smagte den af nok til at Niels Ivar Larsen gav den seks ud af seks i Information.

Jeg har sidenhen erfaret, at det at fortælle om øl som ovenstående er noget de fleste kan have en holdning til, og her vil jeg da ikke lægge skjul på, at jeg det er fantastisk, at teksterne er blevet fulgt helt til dørs. Ikke alle har været enige, men sådan skal det også være med kunst.

For nylig har Bo været rundt på flere af de fynske bryggerier og brygge som en del af et kulturprojekt. Han medbragte sit eget udstyr og på det har han brygget 4 ens øl, men med forskellige tilsætninger fra gang til gang. På Stensbogaard Bryghus blev der tilsat friske humleblade, hos Ø-Bryg blev der tilsat blæretang og muslinger og så videre. Til efteråret bliver øllene så forenet med tekster fra Vagn Remme og Peter Adolphsen, og udstilles på Johannes Larsen Museet, SAK, Galleri Galschiøt og kommer en tur rundt på alle Fåborg-Midtfyn Kommunes biblioteker.

Efteråret og det halvår, der følger bliver en spændende tid for kunstbryggeriet. Til august skal skurvognen, som jeg sidder op af renoveres, så bryggeriet kan blive godkendt som producent af fødevarer. Fra januar er det planen, at produktionen skal øges til 800liter om måneden, nok til at Bo kan leve af det. Der skal stadig sælges til kunstarrangementer og i kollektivet, men planen er at supplere med et onlinesalg, gårdsalg eller komme ud i et par butikker. Det er ikke noget, der bliver taget så tungt. ”Vi satser på at have 30 forskellige bryg på lager til den tid, så finder vi ud af hvordan vi kommer af med det”.
 
Bo fortæller, at hans tilgang til brygningen er jagten på den perfekte øl. Derfor leger og eksperimenterer han, også med ingredienserne. ”Tænk nu hvis man opdager en ny måde at gøre det på”. Der er et paradoks i jagten på den perfekte øl, for som han brygger i dag, vil han alligevel aldrig kunne lave den igen, hvis det lykkedes at skabe den. Naturens gang er nu en gang umulig at kopiere, så indtil videre er det en evig rejse. En rejse han ellers havde sagt til sig skulle stoppe, hvis bryggeriet blev omtalt i Politiken eller Information. Det blev det, uden at bryggeriet blev lukket ned. I stedet drømmer Bo nu om at kunne leve af det.. og en elektrisk maltmølle. Stovt krydser fingre for, at begge dele kommer til at ske.

Sort Nyt: Nye øl fra Stensbogaard Bryghus

Stensbogaard Bryghus er ikke det bryghus, der sender flest nyheder på markedet. Den tendens giver de nu slip på for en stund og sender de to nyheder "Fynsk Vildgær" og "Yuzu Biiru" på markedet på en gang. 

Stovt har haft fornøjelsen af at smage Yuzu Biiru. Normalt er jeg ikke meget for citrusfrugt i hvedeøl, men det balancerer ret godt med at bruge yuzu. Yuzu er en japansk frugt, der minder en smule om grape og dufter en hel del hen i retning af fyrrenåle. Resultatet er blevet en frisk og letdrikkelig sommerøl, der burde tiltale de fleste hvedeølsdrikkere.

  

Fynsk Vildgær, 8,2%

"Fynsk Vildgær er en spontangæret øl, som er tilsat rønnebær, bitavler med honning lige fra bistadet, samt humle. Smagen er let syrlig med tydelig bitterhed fra rønnebær"

Yuzu Biiru, 5,1%

"En forfriskende hvedeøl tilsat den japanske frugt yuzu, en symfoni af citrusfrugter fornemmes. Øllet er afstemt, så det egner sig til nydelse alene eller sammen med lysere retter og især sushi"

Sort Nyt: Nye øl fra Amager Bryghus

I dagene omkring CBC havde Amager Bryghus af fire omgange besøg af amerikanske gæstebryggere. Nu er to af etiketterne klar og dermed løftes lidt af sløret for, hvad det er gæstebryggene har kastet af sig. Stovts dagbogsnotater fra dagen, hvor Cigar City gæstede Amager Bryghus kan læses eller genlæses her. 

Cigar City: Xiquic and the hero twins, 9%

"Who Xiquic was, is a bit hard to explain - but we all know the hero twins: Wayne Wambles and Jacob Storm - headbrewers of Cigar City Brewing in Tampa, FL and Amager Bryghus, Denmark respectively. Since his fi rst visit at Amager back in 2011 Wayne has been quite the idol for us. We don't believe it's possible to fi nd anyone with a bigger heart in brewing - combined with the utmost passion and sense for detail. Therefore it was a great honor to us that Wayne accepted our invitation to come brew at Amager Bryghus - even on his birthday! A recipe was created from what seemed like an endless stream of emails. The Cigar City signature cedar wood was ordered and a birthday cake was baked. We had a fun day - we hope you'll have fun enjoying this double mash cedar infused black pepper Imperial Stout, yeah, no kiddin'. It's a bit of a beast - but a gentle one."

Off Color Brewing: Gnädige Frau, 10%

"When the best little liquor store in Chicago asks you to make them a celebration beer, it’s an honor you simply cannot refuse. West Lakeview Liquors has been owned and run by the Bozic family for 25 years, and that indeed calls for something unique and di fferent. Our signature Imperial Stout, Hr. Frederiksen, has always been a popular beer in the store. And with that beer as a base, master brewer John La er from O ff Color Brewing - and longtime friend of both Amager Bryghus and West Lakeview Liquors - was given free hands to add his very personal touch. The result is this collaboration: “Gnädige Frau - Marshmallow Stout” - combining a trademark Danish beer with the very American camp fire treat a s’more. The name of the beer is a tribute to Kristina Bozic, the current owner of West Lakeview Liquors who personally and enthusiastically took part in the brewing here at Amager Bryghus, slicing vanilla beans and marshmallows and crushing graham crackers with a meat hammer! A sweet and unique lady requires a very special beer. We believe “Gnädige Frau” to be exactly that. Enjoy!"

Sort Nyt: Ny butik hos Indslev Bryggeri

Dette vil tendere, at være verdens mindste ølnyhed, for jeg har intet begreb om, hvor omfattende ændringerne er. I Fyens Stiftstidendes omtale af Indslev Bryggeris åbent hus på lørdag i forbindelse med Bryggeriernes Dag dukker denne linje op "..samtidigt indvies bryggeriets nye og større butik". Næppe en reaktion på Stovts bredside mod deres øludsalg, men omvendt en god undskyldning for snarest muligt at tage en tur på landevejen igen og se hvor godt er blevet.

Halvårsrapport

Klokken har slået juni, og det er blevet tid til at opsummere en smule på det forgangne halvår og kigge en smule frem. 

Fra i dag går Stovt over til sommertempo, og frem til starten af september vil opdateringsfrekvensen blive droslet ned fra de nuværende daglige opdateringer til en enkelt eller to om ugen. 

Stovt har oplevet lutter medvind det sidste halve års tid. Det er svært ikke at lade sig begejstre over den imødekommenhed jeg har mødt, når jeg har bedt om interviews, bidrag til poesibogen eller stillet spørgsmål for at få fakta på plads. Den samme begejstring rammer mig, når jeg får positive tilkendegivelser fra de folk, der vælger at bruge tid på at læse de tanker jeg gør mig om de øl jeg støder på min vej. 

Antallet af læsere er gået støt og roligt fremad. På en gennemsnitlig dag bliver Stovt i dag ramt af 30-40 individuelle besøg, i weekenden lidt mindre og i forbindelse med interviews, artikler og andre længere stykker en hel del mere. Samtidigt nærmer Stovts Facebookprofil så småt 100 synes god om-tilkendegivelser, der var mit mål da jeg oprettede profilen omkring årsskiftet. 

Stovt kommer naturligvis til at holde fast i sit fokus på det sorte øl, men jeg vil her i sommermånederne ikke garantere, at en ny anmeldelse af sort øl starter hver uge, som det ellers har været kutyme. Foreløbig er det eneste fastlagte sommertema en tur gennem Ugly Ducks sortimentliste. 

Jeg forsøger at bevare en tilgang til øl, der er blottet for alt for megen teknik og nørderi. I stedet prøver jeg at bruge et ordvalg, der kan forstås af de fleste. Når det er sagt, ville jeg da stadig ønske at jeg var mere velbevandret i øllets produktion og i højere grad kunne tale med når fagtermerne kom på bordet. Så skulle der være et bryggeri derude, der kunne have lyst til at få mig i en endagspraktik som spørgende flue på væggen, hører jeg da gerne fra jer. 

Der er flere idéer på tegnebrættet til artikler jeg gerne vil skrive, der er en kende anderledes end de artikler, der normalt optræder på Stovt. Idéerne er udsprunget i takt med, at jeg har talt med folk og efterfølgende har gjort mig tanker om den danske ølbranche, og hvordan man gør tingene her. Der er ting jeg ikke forstår hvorfor man gør som man gør, men omvendt ikke er helt sikker på om der er behov for at man gør anderledes. 

Der er også stadig folk derude som jeg håber, vil lade sig interviewe af mig, der står en masse øl i skabet, der skal anmeldes, der er stadig ølindkøbsmuligheder, der ikke er anmeldt, og så længe der kommer nye øl på markedet og nye idéer på bordet, vil der være emner nok at gribe fat i, der forsat kan sikre nyt materiale på Stovt. 

Hvis du som læser har kommentarer, forslag eller ønsker til forandringer, nye tiltag eller andet, så er du naturligvis mere end velkommen til at sende mig en mail. 

Tak fordi du læser med, det håber jeg du vil blive ved med. 

God sommer 

Martin Petersen 

Stovt.dk

Det billige øl: Blue Mountain Stout, 6,5%, Gourmetbryggeriet

Det er år og dag siden jeg sidst smagte Blue Mountain Stout fra Gourmetbryggeriet, og jeg husker den egentlig som en ganske glimrende stout, men fra mindet og til den supersøde brune væske, der har taget ophold i mit glas, er der mere end en dagsrejse. Det søde dominerer totalt, og jeg er blevet taget en kende med bukserne nede, for jeg havde en idé om at det her skulle være noget helt, helt andet. Sådan forholder virkeligheden sig så ikke. Det havde i den grad klædt Blue Mountain Stout med noget fylde, tyngde, vægt og bitterhed som kontravægt til det sirup, der skvulper rundt i mit glas. For det ikke kun sødmen, der fejler. Blue Mountain Stout har en sivtynd krop, hvor kun taljen holder de officielle modelmål, der som bekendt er tynd grænsende til det underernærede. Jeg kan slet ikke finde hoved og hale i denne øl, der mere end et færdigt produkt virker som et fejlslagent forsøgsbryg på vej i kloakken.

Karakter: 03

Interview: Anders Kissmeyer/Ny Nordisk Øl

På ølfestivalens andendag samlede 40 mennesker sig om formiddagen i Tap1 til et event for at høre om initiativet Ny Nordisk Øl. Et initiativ, der tager udgangspunkt i at bruge de råvarer det nordiske terroir byder på, for at fremme det nordiske terroirs mange muligheder og for at styrke det nordiske øls profil i resten af verden. 

Bag initiativet står Anders Kissmeyer (Kissmeyer Beer & Brewing), Per Kølster (Kølster Malt og Øl) og Christian Andersen (Durst). Tre herrer, hvis navne vil kunne genkendes af de fleste med interesse for øl. Stovt var desværre ikke til stede i Tap1, men initiativet fangede min interesse, så jeg ringede til Anders Kissmeyer for at høre, hvad Ny Nordisk Øl går ud på. 

Projektet tager afsæt i et andet fællesnordisk projekt, der blev søsat for en håndfuld år siden, hvor også Claus Meyer var ind over. Projekt ”Nordisk Malthus” var dog for tidligt ude. For mange mikrobryggerier var stadig ved at finde fodfæste, og branchen var ikke moden til et tiltag, der skulle udvikle og innovere. Derfor gik projektet i sig selv. 

Tankegodset fra projektet er dog blevet taget med over i Ny Nordisk Øl og i dag er de danske mikrobryggerier så etablerede, at tiden ifølge Anders igen er til at vende blikket indad og se, hvad vi har stående af muligheder i vores egen baghave. Det er tankegangen fra det nye nordiske køkken, der gør sig gældende. Idéen bag det var oplagt at overføre til øllets verden, og der er blandt andet et håb om at interessen for det nye nordiske køkken vil smitte af på Ny Nordisk Øl og få folk til at løfte øjenbrynene. 

Anders Kissmeyer tegner og fortæller (Foto: Det Danske Ølakademi)

I oplægget til eventen kunne man læse følgende udtalelser fra et par af initiativtagerne. 

Anders Kissmeyer: 

"Ny Nordisk Øl er et naturligt skridt i udviklingen af den danske ølrevolution. I snart mange år har vores kompetente og anerkendte danske bryggere produceret et utal af forskellige øltyper. Men særlige danske eller nordiske øltyper findes nærmest ikke. Lad os fremelske en ny mangfoldighed af ægte nordiske øl. Lad og forene bryggere, producenter af korn, malterier, forskere og andre og udvikle en ny nordisk øl." 

Per Kølster: 

"Øl er en afgørende vigtig og historisk del af vores mad- og drikkekultur. Med det Nye Nordiske Køkken har vi erobret nye måder at forstå Nordens råvarer på. Nu er det øllets tur til at drage nytte af de skatte af velsmag, som gemmer sig i det nordiske terroir. Ny Nordisk Øl vil forandre måden at tænke øl på hos nordiske bryggere og forbrugere, og visionen for Ny Nordisk Øl er at skabe øl i verdensklasse." 

Foreløbig klør de tre bagmænd på med projektet i deres fritid da der indtil videre er en begrænsning, der hedder manglende finansiering af projektet. I takt med at Ny Nordisk Øl bliver en mere konkret størrelse, er det dog planen at søge puljer om økonomisk tilskud til de muligheder, der ligger i projektet. 

Første skridt har dog været at få projektet præsenteret for branchen. Det virkede oplagt at gøre det til årets ølfestival, hvor store dele af den danske ølbranche var samlet. Det lykkedes da også at samle over 30 bryggere da projektet blev præsenteret. 

Som optakt til præsentationen satte Anders, Per og Christian ned og forfattede et udgangspunkt for projektet i form af et manifest, der lyder: 

”Nordisk øl skal smage af Nordens natur. 

Øl er en afgørende vigtig og historisk del af vores mad- og drikkekultur. Med det Nye Nordiske Køkken har vi erobret nye måder at forstå Nordens råvarer på. Nu er det øllets tur til at drage nytte af de skatte af velsmag, som gemmer sig i det nordiske terroir. 

Ny Nordisk Øl vil forandre måden at tænke øl på hos nordiske bryggere og forbrugere. 

Visionen for Ny Nordisk Øl er at skabe øl i verdensklasse. 

* Ny Nordisk Øl vil skabe nye typer øl, som har smag og aroma fra nordisk terroir udtrykt gennem nordiske bryggetraditioner. 

* Ny Nordisk Øl vil udtrykke den renhed, friskhed og bæredygtighed, som kendetegner naturen i de nordiske lande. 

* Ny Nordisk Øl vil udforske og fremme det nordiske terroirs mange muligheder og iboende kvaliteter for at skabe nye smagsopleveler. 

* Ny Nordisk Øl vil samarbejde med bryggere, planteforædlere, landmænd, producenter af malt, producenter af smagsgivere, forskere, kokke og andre interessenter. 

* Ny Nordisk Øl vil styrke viden og kompetence om nordisk terroir og nordiske bryggetraditioner blandt nordiske bryggere ved at formidle de resultater og den indsigt, som projektet løbende vil kaste af sig. 

* Ny Nordisk Øl vil udbrede kendskabet til nordisk øl og nordisk terroir hos forbrugerne i Norden og resten af verden, og herved øge markedet og forbedre profilen for nordisk øl. 

 * Ny Nordisk Øl skal tænkes sammen med det nye nordiske køkken og styrke vores måltidskultur til hverdag såvel som til fest.”

For at give en idé om, hvad det er man vil frem til, havde man op til eventet fremskaffet øl, der gør brug af de råvarer projektbagmændene har i hovedet i forhold til Ny Nordisk Øl. Her stod det klart, at mange bryggerier allerede udlever de tanker, som Ny Nordisk Øl vil fremme. Derfor var det muligt at servere 16 forskellige øl for tilhørerne, med blandt andet havtorn, blæretang og islandsk timian. 

Et udvalg af det serverede øl (Foto: Coisbo)

Anders fortæller, at interessen fra tilhørerne var overvældende. Næste skridt bliver en åben proces, hvor der skal indsamles viden og idéer, og det indsamlede skal viderekommunikeres. Der vil blive etableret nye delprojekter, og det er håbet at Ny Nordisk Øl med ambition og virkelyst som katalysator, kan åbne op for et vulkanudbrud af initiativer, der vil give afkast i form af nye øltyper og åbne op for nye frugt- og kornsorter, der kan bruges til ølbrygning. 

Som man kan læse i manifestet er det nemlig ikke kun bryggere, der skal involveres i Ny Nordisk Øl, men hele værdikæden, der er involveret i ølbrygning. Der er et ønske om at involvere alle; fra landmændene, der dyrker råvarerne, over forskerne, der forsker i plantesorter og smag, til malterierne, bryggerierne, planteforædlerne og endda slutbrugerne. Alle der måtte have interesse i at diskutere, kan deltage på den åbne platform. Den åbne platform bliver en Facebookside dedikeret til initiativet og er et af de konkrete tiltag, der er blevet taget i projektet. 

Per Kølster er som et andet tiltag gået i gang med at undersøge, hvilke råvarer man reelt må bruge i øllet, for at undgå at projektet giver bagslag, hvis man bruger ingredienser, der ikke er tilladt i fødevarer. Som det eksempelvis skete med Rough Snuff fra Midtfyns Bryghus, der gjorde brug af snus. 

Endelig er man i gang med om det kan lade sig gøre, at få nogle af de københavnske ølbarer til at dedikere en hane til Ny Nordisk Øl, og på den måde forpligte sig til at støtte om projektet. 

Sideløbende med ovenstående tiltag, er der også blevet sat gang i to andre projekter. 

Det ene ”øl uden humle” tager udgangspunkt i det faktum, at det danske/nordiske klima er for svingende til at sikre en stabil humleproduktion. Derfor skal der forskes i andre måder, at smagssætte og bittergøre øllet, ved hjælp af urter m.m. Der skal kigges i historiebøgerne, og det man gjorde dengang, skal spilles op imod den viden man har i dag. 

Det andet projekt ”gærudfordringen” handler om at se på, hvilke vilde gærstammer vi har herhjemme. I dag bliver det meste gær købt udenlands, men man vil finde ud af, hvad det nordiske gær kan. Ny Nordisk Øl får her hjælp af  biokemiker og gærspecialist Troels Prahl, der blandt har været ind over Meyers ciderproduktion. 

Jeg spurgte Anders, hvordan man skal kunne genkende øl, der hører ind under Ny Nordisk Øl. Han fortalte, at foreløbig er der dømt fri leg for ikke at begrænse projektet, med håbet om at det vil åbne op for en mangfoldighed i de muligheder, der er af råvarer og smagsgivere. Så kan dogmer og definitioner kommer til senere. Så længe de ikke er plads, kommer det heller ikke at mærke øllet med at logo eller andet, men Ny Nordisk Øl har en vision om at nå dertil. 

Stovt vil følge Ny Nordisk Øl fra sidelinjen. Det er et spændende projekt, som jeg tror på sigt vil kunne skabe noget opmærksomhed, også udenlands, og åbne op for yderligere salg/eksport af dansk øl. Jeg gætter på, at det i første omgang vil blive en niche i den danske ølproduktion, men hvis de forskellige tiltag og projekter lykkedes, og i en eller anden grad også integreres i dele af produktionen, så har man har fat i en fantastisk historie om produktudvikling, der tager udgangspunkt i det nære miljø og den skal der nok være mange der fanger.

Det tynde øl: Rauchpils, 4,6%, Mikkeller

Havde Rauchpils været en forret på en finere restaurant kunne den passende have heddet "Pilsner Urquell med et strejf af røg". For Rauchpils er i udtryk denne tjekkiske ølklassiker op af dage, bare med et vedhæng af røg, der dog ikke gør mere væsen af sig end at øllets eftersmag ikke er optimal. Smagen af Rauchpils er skarp, og kulsyren ganske hidsig, selvom den uklare øl i glasset mere ligner en blid hvedeøl end en pilsner. Jeg kan ikke se, hvad røgen skal gøre godt for, udover at det nok har været ambitionen at kreere en røget pilsner. Det er måske en smagssag, og det har også været op at vende før i flere andre ølanmeldelser, men røgens tunge smag står ikke særligt godt til for megen kulsyre. Rauchpils er ikke en dårlig øl som sådan, men mere en fiks idé end en god en af slagsen. Til prisen tog jeg hellere to halvliters Urquell med hjem.

Poesibogen: Christian Andersen

Christian Andersen er journalist og kommunikationskonsulent. Han har bl.a. været konsulent for Bryggeriforeningen og Indslev Bryggeri. De fleste kender ham nok for ølbloggen Durst, der hører hjemme på Jyllands-Postens hjemmeside. Christian har skrevet om øl for Jyllands-Posten siden 2007.

Yndlingsøl? 

Jeg har mange. En bred smag. Heldigvis. En kölsch fra Päffgen, en saison fra Brasserie de Cazeau, en strong ale fra Broughton, "Edelstoff" fra Augustiner, "Hibernation Ale" fra Great Divide. Give it to me! Men lad gå: Bon Voeux, fra Brasseri Dupont. Selv kalder bryggeriet øllen for en saison triple, og det er meget præcist. Tør og svulstig, elegant og festlig. En kompakt styret kompleksitet af det søde og bitre. Et væld af florale gæraromaer. 

En cool havefest. 

Yndlingsøltype? 

Duke Ellington sagde at han kunne lide al slags musik.... bare det var godt. Jeg har det på samme måde med øl. Men. Med pistolen for panden: Friske, lyse lagerøl, gerne serveret hos Brauerei Griess i Geisfeld, otte km øst for Bamberg. 

Største/bedste øloplevelse? 

Min første trappist. Nærmest en pilgrimsrejse på det tidspunkt for snart mange år siden. En Rochefort 10 på plænen foran The White Horse, Parsons Green i Fulham i London. Med ketchup udover mit suit, fordi gentleman'en ved nabobordet ikke kunne styre flasken. 

Hvor køber du dine øl? 

Helst i et Getränkemarkt i Bayern. Men det kan af gode grunde være svært at få til at gå op i en højere enhed i hverdagen. Ellers: De gode ølhandler i København som fx Barley Wine, Høkeren, Mikkeller, Kioskhi, Belgisk Bryg og Vinbørsen 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 

Øl rummer en ursødme så stærk som babyens første tår fra mors bryst. Øl giver dig en grundfølelse af tryghed, nærhed, samhørighed. Øl er - fordi det er så rent og enkelt og bæredygtigt - et helle i et moderne liv med evig omskiftelighed og med rigeligt med fælder, som kan få dig til at forlade det autentiske liv.

Anmeldelse: Coisbo - Batch 4/5

Navn: Batch Four/Batch Five

Type: Russian Imperial Stout/Bourbon Barrel Aged Imperial Stout

Bryggeri: Coisbo

Alkohol: 10%/7,2%
Beskrivelse: I torsdags havde en gæst medbragt de to mørke varianter fra Coisbos nye single batch serie. Vi var begge nysgerrige efter, hvad det var bryggeriet ude fra Morud havde lanceret til den nyligt overståede ølfestival. En nysgerrighed, der ikke blev mindre, da Batch Four blev kåret som publikumsfavorit.

"Den dufter af opvaskevand og smager af tyggegummi" var den spontane kommentar fra min gæst, da han havde fordøjet de første indtryk af Batch Four. Duften var mild, men meget markant, let brændt, men meget atypisk. Vi kom begge til at tænke mynte, da vi smagte den, med en let brændende eftersmag som var der chili i øllet. Der var der ikke, men derimod citrongræs, ingefær og rosenknopper. Som en øl fra De Molen, lå smagen som en hinde på øllet og sødmen var der også.

Batch Four lever på ingen måde op til de forestillinger man måtte have om en Russian Imperial stout på 10%. Det er både godt og skidt. Man bliver  taget med bukserne nede og kørt rundt i manegen, hvis man tror dette bare er business as usual. At drikke Batch Four var som at blive tilbudt en lakridspastil med en ukendt smagstilsætning, hvor man efterfølgende kæmper en ulige kamp for at finde ud af, hvad det er den burde smage af.

Vi nåede frem til tre konklusioner.
1. At Batch Four i sit udgangspunkt egentlig er en afrundet og behagelig øl, men at de tilsatte smagsgivere hørte ind under kategorien smag og behag.
2. At de på Coisbo har ødelagt en ellers udmærket øl ved at tilsætte de nævnte smagsgivere.
3. At det var de nævnte smagsgivere og de udefinerbare, der gav øllen publikumsprisen.

Det er muligt, at Batch Four leverer det uventede, men Batch Five var et regulært mindfuck. Indledningsvis foregik det meget forventeligt. Øllet har lagret på et Jack Daniels fad og duftede sødt af cigarkasse, en duft der gik over i noget røget, men som desværre var totalt fraværende i smagen. I forhold til fadlagringen var øllet voldsomt kulsyreholdig og overraskende let og frisk. Smagen var frugttung og særdeles syrlig, noget der slet ikke faldt i vores smag. Vi nåede at diskutere om det nødvendigvis er humlen, der skal fungere som smagsgiver i øl, og hvor atypisk en oplevelse Batch Five var, både med hensyn til smag og friskhed, men ingen af os faldt i svime over denne nyfortolkning af en fadlagret Imperial Stout. Jeg tør slet ikke tænke på hvor hidsig Batch Five må have været før fadlagringen.

Vi prøvede at lade glassene stå i et lille kvarters tid, for at se, hvad der skete når øllet lunede yderligere op og kulsyren døde lidt hen. Resultatet var at syrligheden blev helt utålelig. Kulsyren var det eneste, der gav den noget modspil og uden kulsyren blev Batch Five reduceret til en udrikkelig sort væske.

Jeg har efterfølgende alligevel investeret i de to øl fra serien som jeg stadig har tilgode at smage, og jeg håber at Coisbo holder talrækken kørende og lader Batch-serien forsætte. Det kunne jo være De ramte rigtigt på legepladsen en dag.
Indkøbt: Vinoble

Karakter: Four: 8 Five: 7