Det tynde øl (Refsvindinge special): Jubilæum, 6,5% 

Egentlig skulle Refsvindinges Røde Mor også have været i maratonrækken af ølanmeldelser fra Refsvindinge, men flaskehalsen knækkede da jeg forsøgte at få kapslen af. Godt det samme, for rød ale har aldrig hørt til blandt mine favoritter. I stedet lukker vi rækken af øl fra Refsvindinge ned med jubilæumsbrygget fra bryggeriets 125års fødselsdag tilbage i 2010. Det er også en værdig afslutning på Refsvindingemaratonen, for Jubilæum er så absolut en fin øl. En rødbrun ale, der fremstår en smule sød, men med kraft nok til at være sin egen og ikke bare en variant af Ale 16. Der er tilsat koriander, og den smager mere tørt end sin kendte storebror. Hvis man synes røgen bliver for meget i Prima landøl og Den grå enke, så er dette nok det bedste bud Refsvindinge har på en madøl, der går godt til fire halve med fedt, røg, salt og hvad det store kolde bord ellers rummer af rugbrødstilbehør.

Ølindkøb: Supergastro

Det er blevet lettere at købe lokale varer lokalt for mig. I bazaren, der ikke ligger mange hundrede meter herfra er Supergastro åbnet. Vi prøver at vænne os til at bruge Supergastro som en naturlig del af vores indkøbsrutiner, og det ender som regel også med et ugentligt besøg, hvor vi køber lidt løst og fast fra butikkens stadigt voksende sortiment. Trods et navn der mere lugter af italiensk supermarked end fynske råvarer, så lyder det blandt andet i salgstalen:  

I Supergastro får du det bedste fra gårdbutikken og det bedste fra fødevaresupermarkedet: Alle de friske, lokale råvarer og produkter samlet på ét sted.. Supermarkedsprojektet er et lokalt samarbejde mellem avlere, producenter, restauratører, sponsorer og andre ildsjæle, som brænder for at udvikle fynsk gastronomi.

Det giver sig udslag i en butik fyldt med lokale og økologiske produkter, råvarer, delikatesser, og friskbagt brød. Samt et fantastisk udvalg af pasta, vin, kaffe, chokolade m.m. Det er hverdagsluksus, og langt hen ad vejen sikkert også sund fornuft at handle i Supergastro. Vi nyder det i hvert fald.

Der hvor Supergastro bliver interessant i forhold til Stovts interessefelt er naturligvis øllet. For nylig blev Supergastros udvalg udvidet med Stensbogaard Bryghus, og det betyder så småt, at Supergastro er ved at blive interessant som ølbutik. I forvejen var Medici Beers, Midtfyns Bryghus, Ø-Bryg og Ørbæk Bryghus repræsenteret i butikkens udvalg, sammen med en håndfuld asiatiske øl i butikkens sushiafsnit. Det er naturligvis de fynske bryggerier, der er de mest interessante, og det der gør det yderligere interessant er at de alle er repræsenteret med noget nær komplet sortiment, og det til priser, der er mere end konkurrencedygtige. Øllene fra Midtfyns Bryghus står eksempelvis til ca. 40,- pr flaske, hvor H.J. Hansen tager 54,- pr. stk. Ø-Bryg kan man købe til 30,- pr. flaske, hvor førnævnte H.J. Hansen tager 37,- pr. stk. 

Øllene stod tidligere samlet, men øllene fra Stensbogaard Bryghus og dele af udvalget fra Medici Beers er blevet placeret på den anden side gangen i et nylavet afsnit dedikeret til Smagen af Fyn. De asiatiske øl står et stykke væk i sushiafsnittet . Det er dog stadig ganske overskueligt at købe øl hos Supergastro. 

Jeg har ikke stillet spørgsmål om butikkens øludvalg til personalet, alle bryggerierne er gamle kendinge, så der har ikke været anledning til at finde ud af, hvor ølkyndige personalet er. Til gengæld har jeg fundet ud af, at de er flinke, rare og imødekommende mennesker. Det er rart at handle i Supergastro, såvel kunder som personale virker glade for stedet, og der hersker en behageligt afslappet atmosfære i butikken. Supergastro anbefales, og ikke kun på grund af øllet.

Supergastro

Thriges Plads 3-7 

5000 Odense C

Poesibogen:

Tredje kapitel i poesibogen skrives af Martin Petersen, det vil sige manden bag Stovt, det vil sige en 36årig familiefar fra Odense og det vil dermed sige mig.

Yndlingsøl? 

Alstærk fra Munkebo Mikrobryg er et godt bud, men den er ikke til at få pt. Det samme gælder Bourbon County Stout fra Goose Island, som jeg ikke har smagt længe, men lige har fået købt igen. Begge står for mig som noget fuldendt, der har givet mig øloplevelser udover det sædvanlige. Skal der kigges helt dybt i bakspejlet dukker Ølfabrikkens Kaffeporter op, den husker jeg også som sublim. Til hverdag, hvor pengepungen også skal tilgodeses er jeg fristet til at svare Willemoes Porter. Den rammer ret præcist min smag i portere, og ligger i et prisleje, hvor man ikke behøver at veje pris og kvalitet op mod hinanden. 

Yndlingsøltype? 

Jeg har meget svært ved at sige nej til en olietyk porter omkring de 10%, der inviterer til at man læner sig tilbage og sluger oplevelsen, ganske enkelt fordi øllet er for tungt til at man laver noget som helst andet ved siden af. Sekundært er jeg meget stor fan af en øl til frokost. Det er ikke noget jeg praktiserer hverken dagligt eller ugentligt, men det at tage en øl midt på dagen har sådan lidt en snært af noget forbudt over sig, der ligger en ordentlig hatfuld oveni oplevelsen og hæver en standardpilsner til noget nærmest ekstraordinært. 

Største/bedste øloplevelse? 

Det er ganske jordnært, men for et par år siden tog vi en Limfjordsporter på flaske med på Christian Firtal, og spurgte om det var ok, at vi smagte den op mod fadølsudgaven. Det var det, hvis bartenderen måtte smage med, og det måtte hun naturligvis. Forskellen var imponerende stor, og større end jeg nogensinde før har tænkt på, at den kunne være. Det åbnede mine øjne for nuancerne i øl, og hvor lidt, der egentlig skal til for at rykke ved øloplevelsen. 

Hvor køber du dine øl? 

Det er et virvar af steder. Indtil for et års tid siden kunne man være sikker på, at alt det nye og spændende stod relativt hurtigt på hylderne i Vinens Verden her i byen, men efter at deres ølmand stoppede, synes det at stå ret meget i stampe på ølhylderne dernede, og det er synd, for det var en ølbutik i særklasse. Lige nu har jeg stadig meget stående fra sidste sommers besøg i København og mit nylige besøg i Aarhus. Jeg har købt en del på bryggerierne på Fyn, når jeg har været forbi, Jeg hamstrede også helt pænt da jeg var forbi Den Lille Kælder, og så handler jeg stadig øl i Vinens Verden og H.J. Hansen, der er de to butikker, der har det største udvalg her i byen. Der er intet fast svar, efter jeg genåbnede Stovt er jeg blevet villig til at køre ganske langt for at købe en enkelt øl, eller få en indkøbsoplevelse. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 

Det oplagte sammenligningsgrundlag er vin. Skal man have vin til maden, så er der hvid eller rød, og indenfor de to muligheder synes jeg meget forenklet sagt, at forskellen på vinene er forholdsvis begrænset. Øl derimod er et vanvid af forskellige muligheder, og inden for den enkelte øltype, har du undertyper, og du kan præge dem nærmest som du vil. Det kunne man sikkert også gøre med vin, men det gør man ikke, der holdes en klassisk stil, hvor ølbrygning til tider virker som et wild west show, hvor grænser skal nedbrydes og standarder overskrides. Du kan finde en øl til hvad som helst, noget let og læskende til sommerdag, eller noget ondt og tungt til fimbulvinterens aftener. Og nåja, så smager det pissegodt og giver en god rus.

Sort nyt:

Nyt bryggeri på vej til det fynske. 

Bo Abelgren Ehlers, der står bag Humlebo Mikrobryg og en overgang var ansat som brygger ved Gundestrup bryghus, er gået sammen med Eske Vind Ramvad om at starte bryggeriet Ehlers & Ramvad op. Bryggeriet med tilhørende smagestue får til huse i en gammel staldbygning på en firlænget gård ved Ristinge på Langeland. Arbejdet med at bygge lokalerne op starter når vejret begynder at vise sig fra sin mildere side. 

Stovt bringer indenfor en overskuelig fremtid et interview med Bo Abelgren Ehlers, hvor man blandt andet kan læse mere om Abelgren & Ramvad.

Navn: Kremlin Crude

Type: Russian imperial stout

Bryggeri: Beer Here

Alkohol: 10%

Etikettekst: Dekadent stout inspireret af de stærke britiske øl der i 1800 tallet blev eksporteret til det russiske hof. Sort og fed som råolie fra oliefelterne i det Kaspiske hav domineret af lakrids, brændt sukker og krydret humle.

Beskrivelse: Det er vel overflødigt endnu engang at tage turen igennem fortællingen om, at det er Christian Skovdal Andersen, der står bag Beer Here, al den kompromisløshed jeg synes der klæber sig til hans navn og hvor meget jeg savner kaffeporteren fra Ølfabrikken. I stedet vil jeg hellere fokusere på den nådesløshed som jeg forbinder med øllene fra Beer Here. I efteråret var Stovt forbi S.O.D. og det var en intens oplevelse, for nylig var det Dark Hops, der var i glasset og det var en intens oplevelse, og emnet for dagens forelæsning ser umiddelbart ud til at være endnu et kapitel i en serie om intense oplevelser, der gerne må blive ved med at køre mange år endnu. Duften er der ikke det store at fortælle om, men skummet burde virkelige foamfreaks kunne skrive bøger om - tykt som et panser, og som Rocky nægter det at lægge sig. De første par tåre var skarpe, humlen bed fra sig, men så skete der det, der sker når øl er allerbedst, hjernen koblede sig selv fra og i stedet for at fundere det store over hvad jeg drak, så drak jeg bare glassets indhold, mens tankerne kredsede lidt om gud, konge, fædreland og andre ligegyldigheder. Smagen er brændt, men ikke for brændt, og humlet, men ikke for humlet, og ellers er Kremlin Crude som der står skrevet på etiketten "sort og fed som råolie fra oliefelterne i det Kaspiske hav", eller det vi på Stovt kalder "en elegant øl med nosser". Om den kan anbefales? Skider paven i skoven? Anbefales!

Indkøbt: Vinens Verden (50cl, ca.50,-)

Karakter: 10 (pil op)

Navn: Fadlagret Havre Stout

Type: Whiskyfadlagret havrestout

Bryggeri: Virklund Bryghus

Alkohol: 5,7%

Etikettekst: Som den fjerde i en serie af fadlagrede øl er vi stolte af at kunne præsentere vores nye Fadlagret Havre Stout. Den mørke kraftige Havre Stout blev fyldt på et Laphroiag whiskyfad den 21. november 2011. Den 5. januar 2012, efter godt to måneders lagring og modning på whiskyfadet, blev øllet tappet. Det blev kun til 446 flasker. Whiskytønden har været brugt første gang i 1963. Siden 1997 har den lagret en røget Laphroiag whisky. Vi fik tønden i november 2011, desværre tømt for whisky, men vi fyldte den straks med Havre Stout så øllet kunne optage duft og smag af whisky. Øllets krop og de ristede malte afbalancerer den let røgede whisky.

Beskrivelse: Jeg har virkelig glædet mig til denne øl, og det til trods for at Virklund bryghus er et totalt ubeskrevet blad for mig og 5,7 % ikke er meget for en stout. Omvendt mener jeg at have gode erfaringer med havrestout, hvor blandt andet Nældebryg fra Skovlyst tidligere har glædet mig, og så fordi at ikke alene er denne havrestout fadlagret, den er fadlagret på et fad fra Laphroiag, der for de ikke whiskykyndige er lig harsk røg og død sømand og derfor skubber mine forventninger helt op i det røde felt. Det starter også godt, duften fra flasken er ikke ulig den fra en flaske Laphroiag. Knap så sprittet og intens, men der tegner sig et billede af, hvor øllet har været henne. Allerede fra skænkningen fornemmer jeg dog, at jeg kommer til at støde på det samme problem som jeg havde med Huguenotten fra Frederiksodde Håndbryggerlaug, at øllet vil være for friskt i forhold til den smag den er blevet tilsat. For megen kulsyre og røg går ikke sammen i min bog, men de to ting skal desværre vise sig at være blandet sammen her. Smagen af Laphroiag er gennemtrængende på grænsen til det altdominerende, og de første par nip til glasset giver lovning på noget godt, som min videre færd ned gennem glasset dog ikke helt kan indfri. For der går ikke lang tid før der dukker noget tung frugtsmag op, der er så foreneligt med den smag fadlagringen har givet havrestouten som olie er med vand. Det giver en grim fornemmelse i munden, hvor smagen af andendags tobaksrøg klistrer sig til ganen. Det er træls, for på papiret havde denne øl alting kørende for sig, men som så ofte før er papir taknemmeligt og træerne vokser ikke ind i himlen. Det er på kanten af bestået, men for lov til at falde ud på positivsiden for trods alt at vise gode takter indledningsvist.

Indkøbt: Den lille kælder (50cl, 50,-)

Karakter: 6

Ølindkøb: Voldby Kømandsgaard

Fra Voldby Købmandsgaards Facebookprofil.

Det virker helt forkert, at der kun er cirka 20km fra Voldby Købmandsgaard og ind til Aarhus by, for man er denondehyleme langt ude på landet når man parkerer sin bil ved siden af rute 26 og stiger ud til en udsigt, der inkluderer et byskilt et par hundrede meter fremme og et byskilt lige bag dig, større er byen ikke. Voldby er et lille fartbump på hovedvejen mellem Aarhus og Viborg, men hvem end der fandt på at fylde den lokale købmandsgaard op med øl, så er det godt tænkt og så absolut omvejen værd. Jeg tvivler på (uden at vide det) om butikken kunne gå, hvis det ikke var for deres nethandel, som Stovt også tidligere har omtalt, men skid hul i det, for Voldby Købmandsgaard burde være et obligatorisk mål for en pilgrimsfærd for enhver øldrikker. Som billedet antyder, så er det tæt på vanvid, hvad man kan finde på hylderne. Hvad billedet ikke viser, er de stakke af tilbudsøl, rester af juleøl, lidt datoøl og andet øl, der også findes i butikken. Der er ganske enkelt uoverskueligt meget øl samlet i det ellers overskuelige butikslokale. Selvfølgelig fører Voldby Købmandsgaard også de klassiske vinbutiksvarer og delikatesser, men jeg vil vove den påstand, at der står i mere end halvdelen af butikslokalet. Sortimentet er overskueligt, at gå til. Øllene står først i landeorden, og indenfor hvert land er sorteret alfabetisk efter bryggerinavnet. Jeg prædiker selv for at øl skal inddeles efter type, men udvalget taget i betragtning, så er dette så absolut den mest overskuelige tilgangsmåde. Vi blev mødt af en smilende ekspedient, der viste sig at være både flink og rar, og flere gange (med passende mellemrum) under vores besøg gjorde opmærksom på, at vi endelig bare skulle sige til, hvis vi ville have hjælp. Jeg tvivler ikke på, at han også var vidende, men hans evner fik jeg ikke satte på prøve, da jeg primært gik rundt med underkæben i brysthøjde og var en rendyrket ekspeditionssag. Jeg koncentrerede mig primært om det danske afsnit af øl, med et par enkelte afstikkere til de amerikanske og norske hylder. Blandt venner og gamle kendinge løb jeg på flere nye bekendtskaber, jeg enten a: aldrig havde troet jeg skulle møde, eller b: aldrig havde hørt om før, og mødet med Voldby Købmandsgaard blev til et studie i begrænsningens svære kunst. Jeg "nøjedes" med at putte 14 øl i kassen, havde jeg haft gysserne til det, kunne jeg snildt have fyldt bilen op. Anbefales på det varmeste, også hvis du skal køre langt efter det.

Voldby Købmandsgård
Viborgvej 96
8450 Hammel

Det tynde øl (Refsvindinge special): Brygmesterens Egen Pils, 4,6%

Brygmesterens Egen Pils var en af de første øl jeg smagte fra Refsvindinge. Som jeg husker det var det den og så Refvindinges standardpilsner man kunne købe hos bageren jeg gik forbi og kunne shoppe øl hos de dage jeg valgte at pendle pr. bus til Svendborg, dengang det var aktuelt. Bagermesteren valgte sidenhen at drukne sig, og så var det sket med butikken, men det er et sidespor. Dengang blev jeg tiltalt af dens meget lidt aggressive smag, der mest af alt bringer tankerne hen på en Carls Special. Når jeg kigger på glasset i dag, er farven da også mørk for en pilsner, og indholdet af glasset ligner mere en Classic/Special. Det er også der smagen leder tankerne hen. En let sødme, og kulsyre i mængder, der er alt andet end aggressive, gør Brygmesterens Egen Pils til Refsvindinges bud på en ClassicSpecial. Et udemærket, omend anonymt bud, der dog på bryggeriet er billigere end hvad de store bryggerier skal have for deres bud i supermarkederne.

Stovt har i løbet af den forgange uges tid bragt et par opskrifter fra Ølportalen.no, som jeg med stor fornøjelse har fulgt siden portalen blev åbnet 1. januar i år. Ølportalen.no drives af seks norske ølbloggere, og bringer nyheder, tips, anmeldelser og andet ølrelevant indhold, der er ganske interessant selvom man skal en tur med Oslobåden for at få adgang til det omtalte. Når jeg tænker mig om, så synes jeg, at man oftere støder på norsk øl herhjemme end man gjorde for bare to år siden, hvad jeg vil vælge at tolke som et tegn på, at norsk øl er i fremgang. Her på Stovt vil jeg ikke sidde med hænderne i skødet, mens nordmændene langsomt sniger sig ind på det danske ølmarked. Så jeg forfattede en mail til folkene bag Ølportalen, og bad dem komme med en stribe bud på gode mørke norske øl. Svaret følger herunder. Skæbnen vil det således, at alle tre bud (så vidt vides) har samme danske importør i form af Bunker Beer, der også distribuerer bryggerierne herhjemme. Så skulle du være blevet nysgerrig hjælper de dig sikkert gerne med at finde en lokal forhandler.

Tre norske øl du må smake af Audun Ibenholt

Det skjer ting på ølfronten i det lille fjellapelandet Norge. Det skjer at på til så mye at jeg ubeskjedent tør å påstå at vi i Norge brygger like godt øl som dere dansker gjør. Her er tre norske, mørke og deilige øl. 

Ægir Bryggeri - Natt Imperial Porter 10 % 

Ægir Bryggeri er lokalisert i en liten bygd kalt Flåm vest i Norge. Her har amerikaneren Evan Lewis startet bryggeri sammen med sin norske kone Aud. Eventyret startet i 2007 og har vokst kraftig siden starten. På høsten 2012 bygget Ægir nytt bryggeri til 16 millioner kroner for å ha nok kapasitet til å møte etterspørselen. Ægir Natt Imperial Porter er en kraftig porter med 10 % alkohol. Kaffe, sjokolade og karamell i aromaen. Den fløyelsmyke munnfølelsen gir de samme smakene i tillegg til en velbalansert fruktighet og bitterhet som løfter ølets avslutning. Flott balanse 

Nøgne Ø – Imperial Brown Ale 7,5 % 

Finnes det en bedre brown ale i verden? Jeg har i så fall til gode å smake den. Nøgne Øs Imperial Brown Ale ble opprinnelig brygget på Nørrebro Bryghus i København som et samarbeidsbrygg mellom Nøgne Ø og Nørrebro. I de dager ble den kalt Double Knot Brown. Nå brygges den på Nøgne Øs bryggeri i Grimstad, og har altså fått navnet Imperial Brown Ale. Røstede malttoner i lukten med noe røkpreg som drar i retning av grillkull. Noe kaffetoner, svak røkthet og karamell i smaken som runder av med en lett og deilig bitterhet. Drikk den gjerne alene, men prøv den også til grillmaten når sommeren kommer. 

Haandbryggeriet - Dark Force 10 % 

Haandbryggeriet sin Dark Force var i sin tid den aller første Imperial Wheat Stout brygget, og er fortsatt en av få Imperial Wheat Stouts som brygges av kommersielle bryggerier. All hail Norwegiaen breweries! Dark Force er en bombe av et øl som treffer deg midt i kornåkeren og tar deg med videre til kaffeland, deretter sjokoladehimmelen, før vi ender opp rundt speiderbålet. Kaffe, sjokolade og røyk der altså. I tillegg er det hint av mørke frukter og lakris. Et komplekst og innholdsrikt øl. Litt ”oljet” konsistens gjør dette til en kraftfull ale som ikke er for pingler, men som garantert går hjem hos alle som er glade i mørke, kraftige og komplekse øl.

Opskrift: Boeuf Barley (Boeuf Bourguignon lavet med øl i stedet for vin) 

I sidste uge huggede Stovt en opskrift fra Ølportalen.no. Det gør vi igen i denne uge. Bon appetit.

1 kg afpudset oksekød 

1 gulerod 

1 zittauerløg 

2 spsk. hvedemel 

1 kvist krydderi (f.eks. rosmarin, timian og persille) 

2 fed hvidløg (knust) 

4 dl porter 

4 dl kalvekødsbouillon (oksekødsbouillon kan anvendes som alternativ) 

150 g bacon i tern 

150 g champignoner 

150 g friske perleløg 

Olie 

Salt og peber 

Sukker 

1 spsk. smør

Ølvalget til denne porter var en Sumbel Porter fra bryggeriet Ægir, en porter med noter af mælkechokolade, mørk frugt og en afbalanceret maltbitterhed. Denne ret skal simre i længere tid, og det er derfor vigtigt at minde om, at længere tids simring vil øge bitterheden fra øllet. Derfor er det vigtigt at have godt med anden væske end øl i retten, og at retten ikke bør indeholde mere end 50 procent øl for at forhindre en overbitter eftersmag. 

Skær kødet i tern på 3×3 cm. Put lidt olie i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen. Tilsæt gulerod og løg skåret i tilsvarende store tern og lad dem stege med kødet i nogle minutter. Pisk hvedemelet sammen med øllet, og hæld ølmeljævningen og kalveboullionen over kødet. Tilsæt også hvidløg, krydderikvisten og en lille knivspids sukker, der giver retten en lækker karamelliseret dybde. Stil gryden (eller skift til et ildfast fad) midt i ovnen ved 180 grader og lad den stå i 1½ time. 

Mens retten er i ovnen skæres baconen i tynde skiver, som steges sprøde og lægges på køkkenrulle så fedtet bliver suget fra. Skær champignonerne i kvarte og pil løgene. Svits champignonerne og løgene indtil de får en gylden farve. 

Kig til kødet efter en time, hvis det er mørt er det færdigt. Tag kødet ud af gryden og læg det sammen med champignonerne, perleløgene og baconet. Hold det varmt. Tag fonden fra gryden og bring den i kog, si den så for at få en fin sauce. Jævn saucen ved at piske smør i den. Krydr med salt og peber. Server med kartofler.

Sort nyt:

Der er dukket et par ganske interessante sorte ølnyheder op på Fyn i den seneste uges tid. I forbindelse med deres SORT temauge, havde Christian Firtal i Odense to fynske verdensnyheder på hanerne. Ugly Duck leverede Rolfert, en imperial stout på 10%, mens Midtfyns Bryghus præsenterede Lindholm Porter, en røget porter på 7,1%. Jeg nåede at smage Lindholm Porter, men på et tidspunkt, hvor mine smagsløg så småt var ved at være bedøvede, og den eneste smagsnote jeg kunne notere mig var at den gled problemfrit ned. Jeg gætter på at Lindholm Porter er lig med den øl Thomas Lindholm Lassen vandt de Fynske Mesterskaber i Håndbryg 2012 med, en del af præmien var muligheden for at brygge vinderøllen på Midtfyns Bryghus, og mon ikke præmien er blevet indløst.

Ørbæk Bryggeri har sendt lakridsstouten Ørbæk Black på markedet, og melder sig derfor i koret af bryggerier, der har fået lakridsstout på programmet. Svaneke Bryghus har deres Liquorice Stout lavet i samarbejde med Johan Bülow, og Midtfyns Bryghus laver Black Liquorice Stout i samarbejde med Black Lakrids i Kolding. Ørbæks bud er dog klart den mest alkoholfattige af de tre, med sine kun 4,7%. Hvorvidt den delvise navnelighed med Midtfyns Bryghus lakridsstout skyldes et tilfælde eller er fordi Ørbæk Bryggeri også får leveret fra Black Lakrids, melder historien intet om.

"Ørbæk Lakridsstout er brygget som en stout, hvor vi udover mørke og fyldige maltsorter, tilsætter bla. økologisk lakrids. Bryggeriets brygmester har kreeret denne lækre lakridsstout som er brygget efter nye danske traditioner. Denne stout har et cremet og fyldigt skum med en udpræget smag af lakrids. Ørbæk Lakridsstout er velegnet til mage typer mad, eller blot som den er"

Navn: Abel

Type: Imperial stout

Bryggeri: Mikkeller

Alkohol: 11,5%

Beskrivelse: Ingen kulsyre, intet skum, intet liv overhovedet mens jeg hælder Abel op i mit glas. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg er ganske blank i forhold til om det er sådan det skal være, eller der er noget riv rav ruskende galt. Abel smager som en død portvin, og jeg kan ikke lade være med at tænke på den ene gang jeg har eksperimenteret med en imperial stout, der havde fået lov til at gå et par år over sidste dato. Det er en enten/eller oplevelse og jeg er på nejholdet. Tilhængere vil sikkert bruge ord som kompleks og vinøs, jeg hælder mere til flad og klæg. Lidt googlen rundt gjorde mig ikke meget klogere, nogle melder om skum, andre melder om tæt på intet. Måske er Abel som den skal være, måske ikke. Måske er dette endnu et af Mikkellers overgåen sig selv udi det ekstreme bryg, til tider tænker jeg om folk efterhånden drikker deres øl fordi det er ”rigtigt” eller fordi de rent faktisk synes at de smager godt – tvivlen gør at jeg springer karaktergivningen over og går ud og hælder de sidste totredjedele i vasken.

Indkøbt: Toft Vin, Islands Brygge (33cl, 44,-)

Karakter: -

I sidste uge var Stovt som tidligere nævnt forbi Århus, og mens at omvejen ind til byen kostede kassen, så måtte jeg sande, at der var langt mindre at komme efter inde i 8000 Aarhus C. Jeg havde sakset en lille håndfuld butiksnavne og tilhørende adresser fra Ale.dk, og flik-flakkede rundt i indre by i min jagt på dem. Haumanns Vin & Spiritus var lukket, Vinspecialistens udvalg var ikke over 10 forskellige muligheder, og ved såvel Chas E som Aarhus Vinhandel gad jeg ikke gå ind da jeg ikke kunne spotte et øludvalg udefra i deres ellers overskuelige btuikslokaler. Og så var der Salling, og indkøbshistorien derfra skal nok dukke op en dag, men som en lille teaser til, hvad der risikerer at dukke op af anmeldelser på Stovt, så lad mig præsentere mit indkøb. Mikkellers Rauchpils fik jeg på fad fornylig, og var ganske tilfreds med den oplevelse, så det virkede naturligt at teste den på flaske, To Øls Black Ball porter virkede ganske enkelt som et oplagt køb, og endelig fangede mit øje Sort gul fra Mikkeller, som jeg takket været Ratebeer app'en på min nyerhvervede smartphone kunne lure var en sort ipa, en type øl jeg tidligere har haft stor glæde ved. App'en fra Ratebeer er i øvrigt gratis, og kan med de par erfaringer jeg foreløbig har gjort mig med den kun anbefales.

Ingen skal kunne komme og sige, at Stovt ikke har fokus på, hvad der er oppe i tiden.

Opskrift: Ryttergryde 

500 gram hestesmåkød i tern 

1 Løg 

2 fed hvidløg 

1 tsk. paprika 

1 knivspids timian 

1 knivspids spidskommen 

1 dåse tomatpuré 

1 dåse flåede tomater 

100 gram syltede peberfrugter 

0,5 l grøntsagsbouillon 

1 dl porter 

Tilberedning:

Paprika, hvidløg, løg svitses i en gryde med fedtstof. Hestekødet tilsættes derefter, og brunes sammen med. Derefter tilsættes, tomatpuré, grøntsagsbouillon og flåede tomater, spidskommen og timian Til sidst tilsættes porter. Retten skal simre i ca. en time. Smages til med salt, peber og jævnes med mel eller Maizena. Serveres eksempelvis med Kartoffelmos.

Det tynde øl (Refsvindinge special): Kornmo', 5,6%

Det bedste ved Kornmo' er navnet som vores alle sammens venner hos DMI forklarer således: "..der er fjerne lyn, der ikke ses direkte eller for den sags skyld høres og som foregår når det er mørkt (som et fjernt søslag uden lyd) - opleves hyppigst i høstmåneden august, når kornet er modent; derfor navnet". Øllet synes jeg derimod ikke der er meget ved, mest af alt synes jeg Kornmo' smager som en Tuborg Classic, der har fået hældt en halv kop sur kold kaffe oveni. Der er ganske rigtigt også kaffebønner blandt ingredienserne, og engelske karameller som jeg bilder mig ind at jeg kan smage, men som jeg næppe havde kunne placere, hvis det ikke var fordi de optrådte på ingredienslisten. I mine øjne en uhomogen kaffeale-ish øl jeg kun ville byde uventede gæster, hvis jeg ville have dem til at gå igen.

I sidste uge var Stovt forbi Aarhus, og da jeg så sjældent er på de kanter, og endnu sjældnere i bil, valgte jeg at køre forbi Voldby Købmandsgaard små 20km vest for Aarhus. Oplevelsen af butikken skal nok finde vej til Stovt en anden dag, men affotograferet ser I dagens indkøb, hvor de fleste nok vil finde vej til Stovts anmeldelsessektion. Jeg har på det seneste set mig lun på Pale Ale, så derfor købte jeg en Mad Dog Pale Ale fra Evil Twin og Haandbryggeriets bud på genren. Det blev til en Whisky Beer fra St Peters Brewery, som jeg i mit baghovede kunne huske Ole Madsen for nyligt gav 6/6 i Ekstra Bladet, og et par andre udlændinge i form af Fore Smoked Stout fra Dark Horse Brewing og klassikeren Bourbon County fra Goose Island, en øl jeg tidligere har udråbt til verdens bedste. Min anmeldelse af Dampskibsøl fra Ø-Bryg har gjort mig opmærksom på steam beer, og derfor købte jeg Fur Bryghus bud på en sådan, og så blev det til imperial stouts fra Det Lille Bryggeri, Wintercoat, Syndikatet (rædselsfulde etiketter), Bryggerigaarden (aldrig hørt om det før) og Aarhus Bryghus. Endelig blev det til en Ca$h Cow og en Swagger Juice fra Stronzo, øl som jeg længe har haft på ønskeseddelen, og som rosinen i pølseenden, hvordan skulle jeg så kunne modstå det når Bøllingsø Bryghus har sendt en stout på markedet, der hedder Stovt?

Opskrift: Kremet Portersaus

Med tanke på ølpriserne i Norge må man formode, at når de bruger øl i maden, så er det som når vi andre bruger safran. Man skal vide, at det er godt, råvareprisen tillader ikke sjusk. Nedenstående opskrift er hugget fra Ølportalen.no, en forholdsvis ny norsk ølhjemmeside med nyheder, interviews og andet godt fra den norske ølverden.

4 dl bouillon 

3 dl Porter 

2 spsk. sukker 

3 spsk. appelsinsaft 

1 tsk. honning 

3-4 hakkede skalotteløg 

½ fed hvidløg 

2 dl fløde (skal piskes let) 

1 tsk. hakket persille 

En kvist timian 

1 spsk. smør 

Varm smørret og tilføj de hakkede skalotteløg. Sauter dette nogle få minutter, hvorefter der tilsættes hvidløg, sukker og bouillon. Lad det koge lidt og tilsæt så honning, porter og timian. Lad det koge ned til det halve. Tag gryden af blusset og si indholdet, så du får en jævn sauce. Sæt gryden tilbage på komfuret og tilsæt fløden lidt ad gangen. Smag til med salt, peber, appelsinsaft og hakket persille undervejs. Konferer evt. også med opskriften på originalsproget, Stovts norske oversætter er desværre på orlov i denne uge så enkelte essentielle detaljer kan være fejlfortolkede.

Navn: The talented Mr. Orangutan

Type: Stout

Bryggeri: Evil Twin

Alkohol: 5,8% 

Etikettekst: He has proportionally longer arms than others, recognisable by his reddish-brown hair, among the most intelligent primates and uses a variety of really sophisticated tools. But what makes him so gifted and very sought after is his notorious ability to maintain deviously capable, deliver something unpredictable and always perform with a curious mind of a five year old. 

Beskrivelse: Jeg vidste på forhånd at det var en dødssejler overhovedet at bestille The talented Mr. Orangutan, men min nysgerrighed løb af med mig. Abeøllen er en stout med tilsat appelsin og den blev bestilt uden forventninger for hele den del af ølverdenen, der rummer frugtøl, øl med frugt, Kriek, Framboise og hvedeøl med syrlige citrustoner kunne for min skyld blive skibet af til fjerne destinationer uden at jeg ville føle andet end en lettelse. Når jeg alligevel bestilte en øltur på monkey class så er det fordi Evil Twin har vagt min nysgerrighed og fordi at det på disse kanter er om at gribe chancen når bryggeriets øl når frem til vores afkrog af verden. Duften af The talented Mr. Orangutan var mere duften af appelsinjuice end af øl. Smagen bar også stærkt præg af at der var tilsat appelsin, men blandt os der delte øllen blev der hurtigt enighed om, at det tilsatte smagte mere i retning af grape end appelsin, smagen gik i retning af det sure med en bitter røget eftersmag. Øllen havde en del kulsyre, der slet ikke passede til den sure smag. Da det sidste løb ud af glasset var øllen blevet intenst sur, men samtidigt noget mere afrundet i smagen i forhold til da den blev hældt, jeg gætter på at mindre kulsyre spillede ind her. Om ikke andet var The talented Mr. Orangutan en på opleveren, nogle ting skal bare prøves.

Indkøbt: Carlsens Kvarter (50cl, ?,-)

Karakter: 6

Via Beerticker kan man læse at Ole Madsen i Ekstra Bladet har haft fingrene i den nyligt udsendte Støckelserie fra Vestfyens. Hans karaktergivning giver god mening i forhold til den oplevelse jeg har haft med de fire øl. Bortset fra hvedeøllen som jeg oplevede som en frugtsur omgang, så får man noget for pengene når man køber en halv liter pale ale, mild ale eller sweet stout. Mild ale er en kende anonym, men fuldt ud godkendt, derimod er sweet stout en gedigen overraskelse, der er behagelig og rund, og blottet for bitterhed, der ofte findes i de tynde stouts. På samme piedestal som sweet stout bør sættes kan man placere pale ale, der er læskende, ligetil og en fin repræsentant for udtrykket value for money. I den lokale Kvickly står øllene til en 10,- stykket, men har været sat på tilbud til 7,-. Uanset hvilken af priserne man giver bliver man dog ikke snydt.

Poesibogen:

Anden bidragsyder til Stovts poesibog er Søren Nielsen, der af et par omgange har bidraget til Stovt med et par indkøbsoplevelser. Søren har været medlem af Danske Ølentusiaster de sidste ti år og været i ølloge de sidste ni år. Søren kan følges på hans egen blog her.

Yndlingsøl? 

Den er svær, for det er næsten umuligt kun at pege på én! Men en øl, jeg ”ofte” vender tilbage til og som jeg aldrig bliver træt af, er Rochefort 10. En belgisk quadrupel, med en meget fyldig og rund smag. Den er fuldt ud på højde med de berømte fra Westvleteren, men fås til en betydelig billigere pris i såvel detailhandlen som på bar, og er langt mere tilgængelig på hylderne. En rigtig nydeøl. 

Yndlingsøltype? 

Porter/stout, og det skyldes den kraftfulde og cremede smag, de ofte har, de mange smagsvarianter, en type med megen karakter og at de går til både mad eller "blot" nydelse. 

Største øloplevelse? 

Brussels Beer Weekend i Bruxelles. Jeg har været der to gange sammen med den Ølklub, jeg har sammen med nogle tidligere kolleger. En ølfestival på byens historiske plads, Grand’Place, og så med alt, hvad der kan krybe og gå blandt Belgiens fine bryggerier. En øloplevelse, alle bør have mindst én gang i livet. 

Hvor køber du dine øl? 

Primært hos Det lille bryggeri og/eller deres fine forretning, Roskilde Øl, i Viby Sjælland. Og slet og ret fordi, at deres bryg er mit absolut foretrukne. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 

Begrundelse burde være unødvendigt og øllet giver i sig selv svaret! Men – der er bælleøl, der er nydeøl. Der er øl til alle typer mad – forret, hovedret og dessert, frokost- eller middagsbordet. Der er en øltype for enhver smag, og til enhver anledning. Der er et utal af varianter indenfor det utal af øltyper, der findes. Du kan slukke tørsten, du kan blive udfordret. Du kan nyde øllet alene, men det er endnu bedre i sociale sammenhænge. Og sidst, men ikke mindst, så skal den rus, øllet kan give, ikke fornægtes.

Det tynde øl (Refsvindinge Special): Boghvedebryg, 5,7%

Rent historisk er boghvede knyttet til Fyn, og boghvedegrød står i samme historiske kontekst placeret som den fynske nationalret. Det er dog forhold, der ikke har meget med nutiden at gøre, boghvede er for længst blevet overhalet som kornsort på de fynske marker, og trods 36 år på Fyn er boghvedegrød ikke noget jeg kan mindes nogensinde at have fået serveret, heller ikke i mine bedstemødres køkkener, der vel at mærke begge var af den traditionelle slags. Men skal der være en boghvedebryg, så er der måske også noget poetisk retfærdigt i at det trods alt er et fynsk bryggeri, der laver øllen. Boghvedebryg fra Refsvindinge er ikke nogen stor øl, men det er en øl af den slags man er villig til at slå ihjel for på en varm sommerdag - letdrikkelig, frisk og med et minimalt hint af noget citrus et sted i baggrunden - man skal dog være varsom, for man smager ikke at Boghvedebryg med sine 5,7% holder guldølsstyrke. Dens svaghed er nok at den savner et særpræg, der får den til at skille sig ud, men omvendt er Boghvedebryg et gedigent og veludført stykke bryggerhåndværk, der udfylder sin rolle som tørstslukker til perfektion.

Og hvis nogen skulle have fået vækket appetitten:

Boghvedegrød

Ingredienser: 

8 dl sødmælk 

100 gram boghvedegryn 

½ tsk salt

Tilbehør:

Smør og sirup

Fremgangsmåde:

Kog først lidt vand i gryden, bring herefter mælken forsigtigt i kog. Tilsæt boghvedegryn under omrøring og få det i kog. Småkog grøden i ca 30 minutter - rør ofte.

Tilsæt salt, så grøden bliver jævn. Server grøden med smør og sirup.

Interview: Erik Nielsen, Ø-Bryg

Det er ikke mere end halvandet år siden, at Ø-Bryg i efteråret 2011 startede op med at brygge kommercielt, men for Erik Nielsen, der står bag kontraktbryggeriet, ligger interessen for øl yderligere ti år tilbage, hvor han meldte sig ind i Danske Ølentusiaster. Interessen satte sig fast. I 2005 meldte han sig til sit første brygkursus. I 2006 var han med til at starte Svendborg Bryglaug op, og siden er det gået slag i slag. Stovt har taget en snak med Erik Nielsen om de tanker, der ligger bag når man laver øl. 

Erik er opvokset med god mad. Hans mor lavede alt fra bunden, og det må have bidraget til hans opdragelse, for i dag er Erik en 46 årig Fynbo, der i sine egne ord har en ”..stor interesse for fødevarer, elsker gode historier om gode produkter, og synes at historien og baggrunden for et produkt også er en vigtig del af produktet” og tilføjer ” Forventningens glæde kan forstærke et i forvejen godt produkt, og jeg elsker når jeg opnår den der euforiske tilstand der kan opstå når ”det hele når sammen”. Udsagnene gælder for mad såvel som øl, og øl fylder meget i Eriks hverdag. Udover at eje Ø-Bryg, arbejder han til hverdag som tekniker i udviklingsafdelingen hos Micro Matic, hvor han tester og udvikler fadølsudstyr. 

Det der startede med en indmeldelse i Danske Ølentusiaster, tog fart da en af Eriks venner tilknyttet den lokale LOF i 2005 tog fat i ham, med en idé om at lave nogle kurser, der var lidt udover det sædvanlige. Snakken endte på brygkurser, og ideen blev realiseret. Erik deltog først som kursist, men blev siden medarrangør af flere af de følgende brygkurser. 

”Det der fangede mig ved brygningen var, at jeg selv kunne præge mine øl, men bestemt også hyggen ved at brygge. Det er rart at gå i bryghuset, tænde Wi-Fi radioen på en blues-kanal, og så gå i gang. Lige som man kan gå en hel dag og forberede en god middag, og den glæde det er at se gæsterne sætte sig til bords og nyde et veltillavet måltid, så er det også en stor ting for mig at brygge noget godt øl som der er andre der sætter pris på. Det at vælge råvarer og brygmetoder, er som at stå foran en kæmpe krydderihylde. At brygge er som at lave mad, bare med andre ingredienser”. 

På brygkurserne mødte han andre ligesindede, der delte hans nyfundne interesse for ølbrygning, og sammen med dem tog han i 2006 initiativ til at starte Svendborg Bryglaug op. ”Jeg har altid været lidt af en igangsætter, og derfor faldt det mig meget nemt at være med som initiativtager til Svendborg Bryglaug”. Erik tilbød at lave et sæt vedtægter, og indkalde til den stiftende generalforsamling, hvor han blev valgt som oldermand. En titel han havde de næste fire år. Som oldermand stødte Erik på en masse spørgsmål fra bryglaugets medlemmer, der tvang ham til at sætte sig yderligere ind i brygprocessen for at kunne give et fornuftigt og brugbart svar retur. Rollen som oldermand lagde Erik fra sig, for at kunne hellige mere af sin fritid til Ø-Bryg, men kontakten til bryglauget er stadig tæt. Senest har han taget uddannelsen som øldommer sammen med tre andre fra bryglauget. ”På trods af at jeg efterhånden har nogle års erfaring i at brygge, og også har valgt at gribe det kommercielt an nu, så er der stadig noget at hente i bryglauget. Jeg tror aldrig at jeg når til et punkt hvor jeg ikke kan hente inspiration eller gode råd fra andre bryggere, selv helt nye bryggere har mange gange nogle guldkorn med”. 

Efterhånden spirede der et ønske om, at kunne få sit øl ud til andre end bare venner og naboer, et ønske som det var tid til at realisere, da Rough Snuff blev kåret som årets ølnyhed i 2010. 

Rough Snuff er en historie for sig selv om to øl brygget tilbage i 2006 med henholdsvis rosinsirup, og snus og blæretang. De to øl blev forenet til øllen Thurøbund, der blev forfinet gennem årene, undervejs skiftede navn til Rough Snuff, vandt titlen som årets ølnyhed i 2010, blev brygget på Midtfyns Bryghus, gjort forbudt fordi,der ikke må være tobak i fødevarer, siden hen relanceret i en Mk. II udgave uden snus og sidste år i en begrænset mængde på femhundrede liter, brygget og solgt i en ”Norwegian Edition” til en madfestival i Norge, der som bekendt ikke er medlem af EU og derfor ser stort på tobak i deres fødevarer. 

”..efter kåringen af ”Rough Snuff” som årets ølnyhed følte jeg at der skulle ske noget. Det ville være for svært at få bryglauget godkendt til produktion og salg af fødevarer, så derfor blev løsningen at jeg lejede mig ind på Ørbæk Bryggeri som kontraktbrygger. Første kommercielle bryg var i september 2011, og så har tingene udviklet sig stille og roligt lige siden. Et af mine principper er, at jeg ikke har lånt penge til at komme i gang. Det er alene overskuddet fra bryggene der bliver geninvesteret til nye bryg. Derfor er der også kun tre varianter på hylderne lige nu”. 

De tre varianter Ø-Bryg har på hylderne er ikke grebet ud af den blå luft. Ofte virker det som om nytartede bryggerier går efter et standardudvalg bestående af eksempelvis en pilsner, en hvedeøl, en IPA, en ale, en brown ale og en stout. Selvom tankegangen bag nok er den samme, så er resultatet et andet. ”De øl som jeg vælger ud til at brygge kommercielt, er valgt ud fra de erfaringer jeg har gjort med mine håndbryg. Jeg kan selv godt lige ekstremt øl, men ved også at det ofte er øl man ikke køber så mange af, så hvis der skal volumen på, så skal det være øl som (næsten) alle kan drikke. Nogle gange er det også et møde med en kok, restauratør eller lignende der sætter tankerne i gang og så er det hjem og eksperimentere bagefter. Jeg går i første omgang efter de øl som kan drikkes af flest, da jeg også gerne vil ramme restaurationsbranchen”. 

Foreløbig består sortimentet hos Ø-Bryg af en brown ale, Blåbybryg (amerikansk pale ale) og Dampskibsøl (amerikansk steam beer). Blåbybryg kom som den første af de tre på markedet i oktober 2011. Den var det fjerde bryg Erik lavede da han startede med at brygge øl, han har siden brygget den jævnligt og har grundet stor popularitet stort set haft den på lager lige siden han første gang puttede den på flasker. 

Ovenstående interview er resultatet af en længere, ikke alt for intens mailudveksling. Som afslutning på interviewet mødtes jeg med Erik på Carlsens Kvarter her i Odense, for over en Ølgaard Pilsner, at runde interviewet af. Det eneste jeg ikke var nået til at spørge om var fremtiden, men før vi kom til den rundede vi både opstarten af bryggeriet, og hvor meget arbejde der ligger i at få for eksempel lager og tilladelser på plads, vi kom forbi inkassosagen mod en distributør, der ikke evnede at overholde aftaler eller betale til tiden, jeg fandt ud af at jeg har boet få meter fra, hvor Svendborg Bryglaug har lokaler, og sådan gik snakken en times tid. 

Erik understregede, at han er med hele vejen igennem brygprocessen. Ikke fordi han behøver, for så vidt kunne han aflevere sin opskrift på Ørbæk Bryggeri og vente på resultatet, men han vil sikre sig at han får det som han vil have det, og det kan han kun, hvis han selv er til stede og kan overvåge temperaturer m.m. under brygningen. En ting han også lægger vægt på at få med, når han er ude og afholde smagninger af sine øl. 

Og slutteligt fremtiden. To ting er i spil til at blive det næste bryg hos Ø-bryg. Det ene er en ESB med porse, det andet er en hemmelighed. Jeg håber på hemmeligheden. Før vi skiltes gav Erik mig en goodiebag med et par skæve indslag fra bryggeriet i. De dukker op på Stovt på et senere tidspunkt.

Navn: Ørbæk Porter

Type: Porter

Bryggeri: Ørbæk Bryggeri

Alkohol: 7%
Etikettekst: Ørbæk Porter er en mørk og fyldig øl med et cremet og fyldigt skum med en behagelig eftersmag af kaffe og chokolade. Ørbæk Porter er velegnet til mange typer mad, men vi kan specielt anbefale den til ost, skaldyr- og fiskeretter samt desserter. 

Beskrivelse: Ørbæk Bryggeris bud på en porter er en forholdsvis anonym sag, der samtidigt lever op til sin varedeklaration, for der er rigeligt af i hvert fald kaffen i både smag og duft, og skummet har ikke travlt med at komme ned når først øllet er hældt op. Jeg er stødt på Ørbæks porter flere gange, men har hver gang lurepasset fordi jeg på forhånd ikke helt havde de store forventninger til den. Nu lykkedes det så at finde den til en fornuftig pris, og så kunne jeg lige så godt slå til og få det overstået. Mine forventninger og det jeg har i glasset lige nu stemmer godt overens, og det er svært at skrive meget om. Pænt med kulsyre, mere kaffe end chokolade, lidt kaffesur eftersmag og det er vel nærmest det. Ikke noget, der kan træde nogen over tæerne, ikke noget der kan få folk op af stolene. Jeg kan ikke lade være med at blive en smule nostalgisk, og tænke på dengang, hvor jeg syntes at Ørbæk Bryggeri var spændende, nu tænker jeg snarer at de har fundet et kedeligt leje, hvor tingene godt nok fungerer, men hvor der bliver spillet en trist omgang skomager bliv ved din læst. Helt elendigt er det så alligevel ikke, for Ørbæk laver også Dunkel, og det er 110% den man skal vælge frem for deres bud på en porter, hvis man får lyst til en sort øl dernedefra.

Indkøbt: Gastro (50cl, 27,-)

Karakter: 7

Så er de tolv kandidater til titlen årets øl offentliggjort, og af dem er halvdelen fra Fyn, mens det mørke øl tegner sig for fire ud af de tolv øl. Stovt har været forbi de tre af dem:

Indslev Bryggeri - Mørk Hvede

Ugly Duck - Imperial Vanilla Coffee Porter

Det Lille Bryggeri - Chokolade Chili Porter

Det er svært ikke at være imponeret af at Ugly Duck tegner sig for en tredjedel af årets kandidater, og man kan undre sig over at bryggerier som Evil Twin og Mikkeller ikke optræder på listen. Omvendt har Mikkeller sendt så meget nyt på gaden, at vel kunne trække af med langt de fleste stemmer uden at få en eneste gennem nåleøjet, netop fordi der er så mange øl, at fordele stemmerne på.

Ølindkøb: Den Lille Kælder 

Hvis det ikke havde været for skiltet ude ved villavejen, så ville jeg have mistænkt gps’en for at have ledt os på vildspor. For som vi stod der omringet af parcelhuse tydede intet på, at vi var ankommet til det jeg mistænker at være Odenses bedst bevarede ølhemmelighed. Vi trippede ind i indkørslen og trippede lidt mere for at blive enige om hvilken dør vi skulle ringe på. Før vi nåede så langt blev der tændt lys, åbnet en dør, hilst og et par sekunder senere blev vi lukket ind af den anden. 

Navnet Den Lille Kælder er ikke grebet ud af det blå. Trappen ned i butikslokalet var stejl som bare fanden, og selvom min højde kun tikker ind omkring en meter og halvfems, så var det mig umuligt at stå op i kælderlokalet, hvor alt øl skulle vise sig at blive solgt tempereret. Termometeret på væggen afslørede i hvert fald, at temperaturen i lokalet holdt sig på elleve grader og det var da også undskyldning nok til at beholde jakkerne på. Det lyder måske ikke som den store oplevelse, men med alle mand nede i kælderen indtog Leif, der ejer kælderen, barstolen som jeg gætter på er hans faste plads og vi blev bedt om at tage plads på lokalets to andre barstole på den anden side cafébordet. Spørgsmålet ”Hvad kunne i så tænke jer?” blev startskuddet på en lille halv times hyggelig ølsnak og intenst ølindkøb. Leif skulle vise sig, at være både vidende og hyggeligt selskab, og havde et godt overblik over, hvad han havde på hylderne, der rummede mere end førstehåndsindtrykket gav indtryk af. 

Sortimentet var en god blanding af lokale fynske bryggerier, og en del udenøs. Bryggerier som Bryghuset Kragelund, Sorø Bryghus, Virklund Bryghus og Jelling Bryghus er jeg ikke stødt på før, og selvfølgelig gippede jeg af glæde, da jeg så at der også var Det Lille Bryghus på hylderne. Jeg gætter på, at der bliver købt ind efter nysgerrighed og forgodtbefindende, og at det giver udslag i flere af de lidt skæve bryggerier på hylden. 

Prismæssigt var der ikke en finger at sætte på oplevelsen. På hjemmesiden lokker salgsteksten med besparelser på op til 20% og det skal såmænd nok passe, der var i hvert ikke en eneste gang mens jeg skimmede hylderne at det var prisen, der afholdt mig for at gribe ud efter en flaske. Det hører også med til historien, at da vi skulle afregne fik vi begge rundet prisen ned så vi kunne afregne i sedler, bevares, samlet set var det en besparelse på cirka 30,- vi fik ud af det, men toppoint i sympatikategorien til Leif for bare at gøre det. 

Man kan med fordel tjekke Den Lille Kælders hjemmeside, hvis man vil se hvad der er på hylderne på før man kigger forbi. Hjemmesiden er opdateret med priser og udvalg. 

Den Lille Kælder er absolut et besøg værd. Før vi trådte ind var vi spændte på om det var en sur gammel mands hobbybutik vi var på vej til at træde ned i, da vi trådte ud igen havde vi allerede lysten til at vende tilbage igen. Godt udvalg, super betjening – det er jo i bund og grund alt der skal til. 

Den Lille Kælder
Lindved Møllevej 18
5260 Odense S

Hjemmeside